HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

114

HANS HENR IK ENGQVIST

prospekt. Det samme gælder det lille grundmurede hus (næst efter bindingsværksgavlhuset på hjørnet af Nissegangen), som i så høj grad ligner det tidligere beskrevne Ved Stranden 2. Vi skal se lidt nærmere på den store grundmurede bygning med de svungne gavlkviste og det spirprydede trappetåm. Ejendommen ( 1689 nr. n - 1 2 ) , der havde tilhørt Christoffer Walkendorf, blev i 1602 erhvervet af Christian IV, som her lod indrette en »Gæstegaard ved Stranden«.34 Man ville gerne tro, at det var den byggeglade konge, der havde ladet det store, flotte hus opføre. Det mærkelige er blot, at hele bygningskomplekset lige fra først af synes at have været disponeret som en dobbeltgård, omfattende to ens forhuse med tilhørende side­ bygninger, som lå ryg mod ryg under et fælles tag. Den dybe grund var således opdelt i to smalle gårdsrum, hvorfra der var udkørsler til Læderstræde.35 I hvert af forhusene var der ifølge vurderingsforretninger fra 1719 og 1740 en gennemgående forstuegang. (På stikket anes trappen op til den vestre indgangsdør). På den ene side af forstuegangen lå der en stor gennemgående stue med kamin og på den anden side (nærmest gavlene) en mindre stue mod gaden og et kammer mod gården. (I den østre halvgård var der i 1740 på dette sted en gennemgående stue). På hver side af sidebygningens længdegående hovedskillerum fandtes nærmest forhuset en stor stue med bilæggerovn. Herefter fulgte køkkenet og endnu et par stuer, af hvilke den største - nærmest køkkenet - var udstyret med kamin. Trappetåmene stod i hjørnet mellem forhus og sidebygning. En dobbeltgård af dette format er i sig selv bemærkelsesværdig. Og som gæstegård forekommer den umiddelbart uforståelig. Men måske er forklaringen den, at dobbeltgården er opført før 1601 og således skylder Christoffer Walkendorf sin tilblivelse. Dobbeltgårde findes bl.a. i Køge og Malmo. Fra sidstnævnte by kan nævnes det såkaldte »Rosenvingeska huset« i Våstergatan, en dobbelt gård opført i 1534.36 Dobbeltgårdene i Køge er fra første halvdel af 1 600-årene. Når det gælder plandispositionen i den store dobbeltgård ved Stran­ den, virker den ingenlunde fremmed, især hvis man betragter hver halvdel for sig. Hovedformen og rumfordelingen i den lange sidebyg-

Made with