HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

12

D ITLEV TAMM munens styrelsesvedtægt at fastsætte antallet af borgerrepræsentanter. I vedtægten for bestyrelsen af staden Københavns kommunale anlig­ gender bevares det nuværende antal på 55 medlemmer. Det er ikke revolutionerende ændringer, der gennemføres med den­ ne nye lov, og også under folketingsbehandlingen blev indenrigsmini­ steren bebrejdet, at lovforslaget savnede »visioner«.9 Det må da også erkendes, at selv om styrelsen af Københavns kommune på en række punkter nu bringes på linie med styrelsen af de øvrige kommuner særlig de såkaldte magistratskommuner (Odense, Ålborg, Århus), har København bevaret den særstilling, som byen har indtaget gen­ nem hele sin historie.10 Oprindelig var Københavns særstilling betinget af, at byen i mod­ sætning til hovedparten af landets øvrige købstæder i middelalderen tilhørte kirken, nemlig biskoppen af Roskilde, og ikke var stiftet på en grund, der tilhørte kongen.11 Det var en gave fra Valdemar den Store til Absalon, der dannede grundlag for denne byens status som bispens by, hvilket i midten af det 13. årh. under kampen mellem kirke og kongemagt fik politisk betydning. Københavns ældste stads­ ret af 13 . marts 12 5 4 12 skal forstås under synsvinklen kampen mel­ lem kongemagt og kirken. Stadsretten var den daværende roskildebisp Jacob Erlandsens sid­ ste embedshandling umiddelbart før han tiltrådte embedet som ærke­ biskop i Lund. Jacob Erlandsen var som bekendt en ivrig forkæmper for kirkens rettigheder, og det er den rimeligste fortolkning af denne stadsret, at den er tænkt som et middel til sikring af borgerne i Kø­ benhavns velvilje i den tilstundende strid. Det hedder i lovens slut­ ning, at biskoppen har tilstået (»concessimus«) denne til borgerne. Ser man nøjere på lovens indhold, er der dog kun i begrænset om­ fang tale om egentlige indrømmelser. Biskoppen giver afkald på nogle økonomiske rettigheder og giver byen handelsmæssige fordele, men får til gengæld gennemtrumfet, at byen fuldtud skal anerkende gejst­ lig jurisdiktion, samt - hvad der var vigtigt i den tilspidsede situation - at borgerne alene er forpligtet til at deltage i ledingstog på hans bud, men ikke på kongens. I henseende til styret, har byens gejstlige herre ikke ønsket at give borgerne indrømmelser. I lovens indledning hedder det, at den er