HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

KØBENHAVNS FORFATNING 13 givet med borgemes énstemmige råd og samtykke, men om et for- fatningsorgan, der kan handle på borgernes vegne, er der ikke tale. Loven taler rundt omkring om borgemes » communitas « - det kan man oversætte med fællesskab, eller som det senere ofte skete med menigheden —men hvorledes dette communitas har været repræsen­ teret, omtales ikke. Det nærmeste man kommer en forfatningsbestem- melse er stadsrettens § 12, om at stadens segl skal opbevares af to kanniker og andre af borgerne, der har svoret at holde det i trofast varetægt. Måske har disse borgere virket som talsmænd for byens borgere i almindelighed. Det varede imidlertid ikke mange år førend et forfatningsorgan dukkede op i København. Under stridighederne mellem kongemagten og kirken havde Jacob Erlandsens efterfølger som biskop i Roskilde Peder Bang, der havde støttet Jacob Erlandsens aggressive politik, måttet begive sig i landflygtighed til udlandet. Da han vendte til­ bage udstedtes den 29. januar 1275 et privilegiebrev til byen, der senere efterfulgtes af en stadfæstelse af Jacob Erlandsens stadsret.13 Byen må i de mellemliggende år have været i kongens besiddelse, og det er sandsynligvis denne omstændighed, der har været afgørende for, at et nyt organ er opstået nemlig rådet, eller som det hedder i den latinske tekst af Peder Bangs privilegiebrev, hvor dette organ om­ tales for første gang » consules«, der er den almindeligt anvendte be­ tegnelse for rådmænd. Hermed bliver København en af de byer, hvor eksistensen af et råd tidligst er bevidnet. Vi ved ikke med sikkerhed hvorledes rådet som institution er opstået,14 men det er tydeligt, at der må være tale om et lån fra de tyske, særlig nordtyske købstads­ forfatninger. Betegnelsen »consules« - rådmænd - optræder første gang i Ribe i 1252, i Roskilde 1273, i København 1275, kort efter i Slesvig i 1283 og i Flensborg fra 1284. Den sammenhæng, hvori rådmændene omtales i den ældste køben­ havnske dokumentation for eksistensen af et råd, giver intet fast be­ greb om deres myndighedsområde. Peder Bangs brev har karakter af et privilegium og for rådmændenes vedkommende omtales som privilegier, at de nu fritages for at sidde ret over og fælde dødsdom over tyve og røvere, at de ikke kan tvinges til at virke som med- edsmænd, samt at vidnesbyrd aflagt af to rådmænd ikke kan tilside­ sættes ved modstående edsbevis. Om indflydelse på bystyret taler pri