HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

KØBENHAVNS FORFATNING 15 Brevet munder ud i en tilkendegivelse til vor foged (advocatus) og radmændene (cónsules) i København, både de nuværende og de fremtidige, at de skal have »fuld og fri magt og myndighed til at fastsætte, udføre og bestemme alt, som synes dem at tjene til gavn og ære for nævnte sted og dets indvånere«. Dette gælder særlig fastsæt­ telse af varers vægt og vurdering af dem, især målet for trave øl eller tysk øl, som hidtil på grund af visse menneskers alt for store forsøm­ melighed og ligegyldighed var solgt uden sikkert mål og med ikke ringe formindskelse til tab for køberne og »til skade for sælgernes sjæle«. Denne sidste bemærkning, om at den, der bedrog i handels­ livet, kunne tage skade på sin sjæl, afspejler den vægt kanonisk ret lagde på ærligt handelsliv, herunder at der bestod et retfærdigt for­ hold mellem købers og sælgers ydelse.17 Afgørende i dette brev er imidlertid at rådet sammen med biskoppens foged får magt til at træffe almindelige bestemmelser om bystyret. Den 25. marts 129218 klager biskoppen over at sager, som tidligere var blevet afgjort på bytinget (»in plácito hafniensi generali«) gen­ toges, når biskoppen kom til byen for at pleje ret. Det bestemtes der­ for, at der skulle føres en stadsbog, hvori alle retssager, kontrakter o. lign. i byen København, der var indgået for bytinget eller for rådet, skulle indføres. Om denne beslutning hedder det, at den var truffet efter velovervejet rådslagning med, hvad der karakteriseres som »discretioribus civibus hafniensibus, qui tum temporis consulatus officio fungebantur«, hvorefter opregnes med navn de tolv medlem­ mer af rådet. Den 29. januar 1294 giver biskop Jens Krag byen en ny stadsret.19 Hvorledes rådet udnævnes fremgår indirekte af stadsrettens § 55 om straffen for den, der giver sig ud for at være rådmand, uden at være indsat af roskildebispen. Betegnelsen for indsat er det latinske »insti- tutus«, samme udtryk der benyttes om arvingsindsættelser i testa­ mente, hvormed handlingens karakter af ensidig viljesakt fra biskop­ pens side er tilkendegivet. Borgerne havde ingen indflydelse på val­ get af rådmænd og rådet havde ikke mulighed for selvstændigt at træffe beslutninger. Når rådet samledes skulle biskoppens foged til­ kaldes, ligesom rådets vedtagelser krævede biskoppens sanktion. Stads- retten indeholder forskellige almindelige forskrifter om rådmændenes pligter. Der bliver således pålagt tavshedspligt med hensyn til rådets