HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

16

D ITLEV TAMM forhandlinger, og den rådmand der tager mod bestikkelse trues med straf. Forfatningsbestemmelserne var kun en lille del af stadsretten, der i sin almindelige regulering af byens liv imidlertid også nævner en række rådsopgaver. Som rådets opgaver nævnes tilsyn med vær­ ger for umyndige. Rådet kunne på biskoppens vegne forlange ud­ leveret materialer, der var nødvendige til stadens nytte, f. eks. ved udbedring af byens befæstning. Sådanne materialer kunne forlanges udleveret mod erstatning. Vi står altså med disse bestemmelser, der gentager tilsvarende bestemmelser i stadsretten fra 1254, over for vore ældste ekspropriationsbestemmelser. V i finder også her i bestemmel­ ser om henlæggelse af affald, om afløb o. lign., hvad vi kan kalde vor første mz/jølovgivning. Rådet dømmer sammen med fogden i sager om trussel om ildspåsættelse, altså om forbrydelser rettet direkte mod byen, og kan sammen med fogden give tilladelse til afholdelse af møder. I forbindelse med brand var tillagt rådet den funktion at fore­ tage vurderingen af, hvilken erstatning der skulle betales den, hvis hus måtte rives ned for at undgå udbredelse af ilden. Rådet var sam­ men med fogden eksekutionsmyndighed og foretog også herved en vurdering af det udlagte gods. Stadsretten af 1294 tilfredsstillede ikke borgernes ønske om selv­ styre. I en åben konflikt mellem borgerne og biskoppen, søgte bor­ gerne uden held støtte hos kongen, og måtte i 1296 indgå forlig med biskoppen. I de følgende år vekslede herredømmet over København. I løbet af i34o ’erne erhvervede Valdemar Atterdag København, og det er fra denne periode, at vi for første gang hører om ledere af rådet med titlen borgmestre. I et skøde fra året 135020 optræder en person, der betegnes som »proconsulis Hafniensis« i København, datidens beteg­ nelse for borgmester. Et endeligt skifte i byens tilhørsforhold etableredes under Erik aj Pommern, der efter en noget tvivlsom proces mod roskildebispen erhvervede byen i 14 17 .21 Den proces, der lå til grund for erhvervel­ sen, kom for så vidt ikke til at tage stilling til ejendomsspørgsmålet til København. Efter datidens regler toges først stilling til hvem der skulle have besiddelsen af byen, og først i anden omgang kom selve gjen