HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

160

JÖN KRISTVIN MARGEIRSSON breve findes den mindsite antydning af, at det importerede mel skulle have været bedærvet af orme, endsige vrimlende af maddiker, som Jön J. Adils påstår. Andre primære kilder angående handelen i dette år omtaler heller ikke de af Adils påståede maddiker. Hvis vi derimod læser samtidige kilder om handelens førelse i året 1 755, altså året inden 1756, så får vi at vide, at på 2 havne af i alt 24 i hele landet, har der været tale om orme i nogle fustager mel. På den ene af disse havne Hofsos, har der dog ikke været nogen almindelig klage, beretter sysselmanden Björn Marküsson i sit brev til Rente­ kammeret, »thi de som har bragt sådan slags mel til købmanden igen, har fået andet i steden.«8 Fra den anden havn, Akureyri, har syssel­ manden, Thorarinn Jonsson, indsendt sin »årsberetning« 1755 uden at nævne noget om orme eller bedærvet mel.9Dette nævnes imidlertid i en erklæring fra købmanden i Akureyri vinteren 1756-57. Han skriver her bl.a. ». . . . og at der skulle være nogle fustager som befand­ tes en stænk af små rugorme udi, befandt jeg sandt at være, da de, som deraf havde bekommet, kom og leverede mig det bedærvede til­ bage igen, hvorfor jeg igen gav dem hvad som de forlangte af mad­ vare . . . . «10 Måske kan man sige, at der i dette tilfælde er sket det samme hos Jon J. Adils som i H. C. Andersens eventyr, at en fjer blev til fem høns. Adils har kun lidet at berette om kompagniets økonomi i sine oven­ nævnte arbejder. I EINOKUNARVERZLUN fortæller han, at kom­ pagniet jævnligt forsøgte at indvinde på islandshandelen det tab, som den finmarkske handel førte med sig. Desuden finder man i Adils’ fremstilling, at de første 4 år kunne kompagniet årligt betale 8 % i udbytte af den indskudte kapital, og at en anden del af disse års gevinster kunne bruges til at forhøje aktiernes værdi fra 1000 rd. til 1839 rd. 12 sk. pr. aktie.11 Andet har Adils ikke at berette om kom­ pagniets driftsresultater, men det almindelige indtryk er, at han har været af den opfattelse, at kompagniets islandshandel i sin helhed var meget indbringende. Denne opfattelse gør sig også gældende hos en anden islænding, BJÖRN K. THÖRÖLFSSON, der i en artikel i det islandske tidsskrift ANDVARI oplyste, at Hørkræmmerkompagniets regnskaber nu var tilgængelige i Rigsarkivet i København.12 Thörolfs- son havde imidlertid ikke til hensigt at lave en undersøgelse, hvorfor