HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

173

MIN SKO LET ID

Metropolitanskolen. Fot. på Bymuseet. noget mindre pænt om en lærerinde. Jeg mente det slet ikke; men jeg syntes, det lød flot. Drengen lige hen til lærerinden: »Frøken, véd De, hvad Lehmann siger?« »Nej, hvad siger han, min lille ven?« »Han siger, De er et fjols«. I stedet for at stikke den slavesjæl en lussing, trommede hun klassen sammen, »min lille ven« fik ros, og jeg fik klø. Foruden de egentlige lærerinder hørte der til personalet endnu en dame, som stod i et noget bagvendt forhold til eleverne. Det var en ældre, kappeklædt kone, hvis dagværk bestod i at gå rundt og snuse sig til, hvem af børnene der »lugtede«. Den utætte blev så vist udenfor. Nogen gymnastiksal ejede dette moderne institut selvfølgelig ikke. Men én gang om ugen kom der kl. 2 en uniformeret sergeant med mange alen overskæg og førte os i flok hen til Larslejsstrædes skole. I dens gymnastiksal fik vi så en times motion. Det var alt, hvad man ofrede på vor legemlige uddannelse. I juni 1870 blev jeg —endnu ikke 9 år gammel - indstillet til opta­ gelse^ i Metropolitanskolen. Den brave frk. Jessen medgav mig en anbefalingsskrivelse, hvori det ordret hedder: »Det er med bedrøvelse,