HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

M IN SKOLETID

1 7 5

de ulykkelige børn med en gloende kakkelovn på den ene side og fra den anden vinterluften strygende ind. Mindre hygiejnisk var også »lokum«, en lille træbygning på lege­ pladsen. Bag tremmedøre husede den fire gammeldags latriner, hvor der altid herskede et ubeskriveligt svineri. Mere malerisk end appetit­ ligt stod der lige op ad dette casino1en vandpost. Til den var der i en jernlænke fastgjort et bulet rustent tinbæger, hvoraf hele besætningen stillede sin tørst. Skønt jeg kun var 9 år gammel, da jeg efter sommerferien stillede på Frue Plads, har jeg et tydeligt indtryk af, at skolen dengang stod på et meget lavt trin. Rektoren hed etatsråd Borgen. Det var en ind­ tørret gamling, der bar paryk og det stolte fornavn Bonaparte. Ham så vi aldrig noget til. Lærerkræfterne - som vist blev meget slet betalt - var for størstedelen cand. phil.’er og teologiske kandidater med gan­ ske små eksaminer. Jeg havde så bestemt følelsen af at de som regel intet kunne udover dagens pensum - og ikke engang aldd så meget. En skrækkelig, gammel teolog, som underviste i fransk, lærte os at sige: Bonjour Monsieur, men ikke meget andet. Han var også geografi- lærer. Det hændte hvert øjeblik, når en dreng havde besvaret hans spørgsmål, at han sagde: »Bi lidt, lad os konferere med den lærde bog«. Hvorpå han slog op i geografien for at se, om svaret var rigtigt. Kun én af lærerne fra denne periode står for mig med et virkeligt særpræg, nemlig forfatteren Kristian Arentzen. Han imponerede mig ved sit »poetiske« ydre med høj pande og tilbagestrøget hår. Dansk var hans fag, hvad der i nederste klasse ville sige grammatik. Jeg husker navnlig hans drastiske måde at lære os forskellen på 1. og 2. conjuga- tion. Den ene dannede imperfektum ved omlyd - så tog han os i øret og drejede det rundt, til det var ved at gå løs - , den anden ved ende­ tillæg —her borede han sine spidse negle ind i drengens kødfuldeste parti. Med disciplinen var det kun småt bevendt. Således fik de store drenge ganske uhindret lov til at udøve et grusomt tyranni mod de mindre. Nyankomne elever måtte gennemgå en dåbshandling: de fik hovedet under posten og blev overpumpet, så vandet drev dem ned ad ryggen. Og de yngre blev gennemgående benyttet som en slags tjenere af de ældre; jo, det kunne godt hænde, at en stærk tamp beordrede så og så mange småfyre til i hvert frikvarter at »stille til klø«. Selv

Made with