HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

178

JU L IU S LEHMANN snart det lod sig gøre. Begrebet »sportsinteresse« kendtes ikke dengang. Tiden var æstetisk og »åndig«. Legemet blev betragtet som et nød­ vendigt onde, nærmest noget upassende noget, der helst måtte igno­ reres og skjules. En dreng med selvagtelse fandt det under sin værdig­ hed at træne kroppen, vi mente for fuld alvor, at kun »idioterne« kunne være flinke til gymnastik. Derfor var det mange af os en æressag at skaffe sig svagheder, hvorved man blev fri for de to ugentlige timer. Jeg havde et misundelsesværdigt anlæg for leddevand i knæet: så jeg kunne »drive den af« lang tid ad gangen. Det drilleri, som lærerne var udsat for, gik ud over alle grænser. Et meget yndet trick bestod i at anbringe den store kakkelovnsskærm på en sådan måde, at den, når læreren gik forbi, måtte falde omkuld. Den var af svært metal og gjorde et mageløst spektakel. Der blev sat knappenåle i katederstolen. På den sorte katederplade blev der hældt blæk, som det troskyldige offer så fik på fingre eller frakkeærmer. Havde en lærer hængt sit overtøj ind i klassen - først senere blev der indrettet et lærerværelse - kunne han ved timens begyndelse finde paraplyen dinglende opslået under loftet. Og ned fra den hang i en snor hans frokostpakke, som drengene havde »neglet« ud af frakke­ lommen. I timen blev de lærere, der mest var til »sjov«, bombarderet med små sammentyggede papirskugler. Eller man dannede spiral­ fjedre af stift papir, trykkede dem ned mod bordpladen og lod dem så med et svup springe op på katederet, de mest ondskabsfulde dyp­ pede først spidsen i blækhuset, og det var »evigt spænd«, når en sådan flyver havnede i den statelige læderbetrukne protokol, der lå opslået foran læreren - jeg vil nu slet ikke tale om, hvis den dalede ned i hovedet på ham. Fysiktimerne blev anvendt til ganske særlige skurke­ streger. Vi havde en både elskværdig og dygtig lærer. Men hans tale lød som en række små eksplosioner, og han forstod aldeles ikke at sætte sig i respekt. Undervisningen foregik i et halvmørkt lokale. Eleverne sad på begge sider af et langt bord, adjunkten ved den ene bordende. Noget fra hans plads kunne der så være henlagt en bog. Der var ikke noget mærkeligt ved den. Førend den midt i timen be­ gyndte at røre sig, ganske småt. Læreren så forbavset derhen. Nu rejste den sig på højkant og gjorde nogle sirlige spring. Læreren greb efter den; men i samme nu for den op under loftet. Derved brast den tynde tråd, som fra en drengenæve var ført op over en krog i loftet og fast