HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

18

D ITLEV TAMM af byrådets indtægter på dette tidspunkt, om at der var stof nok til ærgrelse for borgerne.27 Rådet havde således privilegier i forbindelse med vin- og ølsalget, f. eks. måtte kun rådet sælge tysk øl i kander ud af huset. Ved indførsel af vinfade havde rådet ret til cise, der bestod i et pengebeløb samt ret til at aftappe to store krus vin af hvert fad. Der skulle også erlægges vægtafgifter, vagerpenge, og net­ op til København er den særlige regel knyttet, at kræmmere, der op­ slog deres boder på gaderne, skulle erlægge et pund peber til borg­ mester og råd.28 Efter Frederik I ’s tronbestigelse fik København i 1526 i et forsøg på at vinde denne by, der havde været en trofast støtte for Chri­ stian II, ret til selv at vælge byens borgmestre, hvis antal udvidedes fra to til fire. Følgerne af, at kongen mistede sin indflydelse på by­ styret, udeblev som bekendt ikke, og Christian I II ændrede straks bestemmelsen 15 36 , idet han forbeholdt sig at sætte borgmestre og råd, der kunne være ham »tro og nyttige«.29 Den kongelige myndig­ hed i byen udøvedes som regel af statholderen på Københavns slot, en vigtig post i datidens politiske spil. Kongen kunne frit udnævne borgmestrene og rådmændene, men almindeligvis indskrænkede han sig til - ofte gennem statholderen - at vælge borgmestrene som regel blandt rådets medlemmer, og overlod rådet selv at vælge nye råd- mænd. Byens foged, en underordnet embedsmand, der ikke må forveksles med biskoppens foged eller statholderen,30 udnævntes af rådet og stat­ holderen i forening, senere umiddelbart af kongen.31 Fogdens opgaver var opretholdelsen af ro og orden i byen, opkrævning af kongens bø­ der og at pleje ret på bytinget. Embedet ophævedes i 17 71 i forbin­ delse med oprettelsen af en Hof- og Stadsret i København og blev ikke genindført. De almindelige borgeres indflydelse på bystyret var ringe. 1580 synes en formelig opstand at være brudt ud, hvorunder byens bor­ gere hos statholderen Christoffer Valkendorff fik medhold i en række klager over rådet og herefter indrømmedes en forbedret indsigt med opkrævningen af byskatten og andre afgifter.32 Der skulle herefter udnævnes to kæmnere blandt borgerne til at forestå regnskabsførelsen. Herudover udpegedes i hvert kvarter (rode) to rodemestre, der på forskellig måde varetog forbindelsen mellem bystyret og borgerne.