HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

184

JUL IU S LEHMANN med selvagtelse foretog sig, såsnart han havde truffet sit valg, var fuldstændig at negligere de fag, som ikke havde afgørende betydning for retningen. Således kunne en vordende græker aldeles ikke være bekendt at have interesse eller blot anlæg for matematik. Ja, selv fy­ sikken, som grækerne netop læste i de to sidste år, og som endda var eksamensfag til artium, havde man pligtskyldigst at behandle med foragt. På lignende måde forholdt matematikerne sig overfor de klas­ siske sprog; følgelig var det et frygteligt spild af tid, så længe vi blev undervist sammen i alle fag. Og grækerne gik ud til livet næsten blot­ tet for praktisk viden, ukendt med naturlovene og deres anvendelse. Foruden de mange slette og ligegyldige var der dog også et par virkelig fremragende lærere. Således adjunkt Pullich. Han docerede den af os grækere foragtede matematik. Men hans ganske uomtviste­ lige dygtighed og den kultur, som prægede hans hele fremtræden, gjorde ham både agtet og afholdt; selv om man ikke ville lære noget af ham, kunne man aldrig finde på at holde »sjov« i hans timer. Så var der adjunkt Fog, læreri geografi, zoologi og botanik, en helt an­ den type: livlig, spøgefuld og kammeratlig. Han satte sig i timen ned blandt drengene; og han eksaminerede dem ikke enkeltvis, men snak­ kede med dem alle på én gang, førte selv ordet og lod så pludselig et spørgsmål falde snart til højre, snart til venstre. På den måde holdt han os vågne, skønt hans fag »kun« angik naturen. Det er iøvrigt be­ tegnende for tidens »anstændigheds« begreber, at det afsnit i zoolo­ gien, der omhandler mennesket, blev fuldstændig sprunget over, og et så vigtigt spørgsmål som formeringen kun omtaltes for planternes vedkommende. Vi lærte nok, at nogle dyr »fødte levende unger«; men hvordan de bar sig ad med det, fik vi aldrig at vide. Ja, vi blev stu­ denter, uden at endnu nogen voksen person havde givet os nogen som helst oplysning om de seksuelle fænomener. Følgen heraf var natur­ ligvis, at alt, hvad der angik kønslivet, stod for os som noget højst pikant »svineri«, der i en ganske unødvendig grad pirrede vor nys­ gerrighed og beskæftigede fantasien. Hr. Kinzi, skrivelæreren bør også nævnes, ikke blot for sin form­ fuldendte skønskrift —et rædselsfuldt begreb —men også for sine vel­ skabte lussinger. Dengang var man endnu så fornuftig, at læreren straks på slående vis afgjorde sine små mellemværender med en elev i stedet for at sladre til hjemmet, og han kunne med ét slag få en mel