HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

M IN SKOLETID 189 de mægtig lykke. Men arrangementet vidnede om en rent utrolig let­ sindighed. Dér sad et par hundrede mennesker stuvet sammen i et rum med kun én dør, som tilmed gik indad. Vinduerne var anbragt så højt oppe, at ingen kunne komme den vej ud —og så hang der endda på væggene petroleumslamper mellem bølgende flagguirlander. Der gik da også engang ild i et flag; hvis ikke den store, myndige skoleinspektør Holbech straks med beundringsværdig ro havde taget kommandoen, ville en skæbnesvanger panik have været uundgåelig. Fra den dag af blev tøjdekorationen forbudt; men ellers gik det hele som før. Efter forestillingen var der festmåltid i solennitetssalen: skåret smørrebrød og 4 øres konditorkager. Dertil »Biskop« og »Kardinal«, to ganske uskyldige drikke, søde og krydrede, den ene gul, den anden rød. Beskedent, ikke sandt? Men hvor det smagte! og hvor man nød at være frie fugle i sit daglige fangebur! Nu blev salen ryddet, ballet begyndte. Jeg har aldrig været dansegal og kan egentlig slet ikke hu­ ske noget om denne del af fesiten. Derimod tænker jeg endnu med henhykkelse på, hvor vildt vi løb op og ned ad trapperne og gennem de to lange korridorer, og hvor hyggeligt vi bænkede os i kælderen hos »custos«. De drenge, som havde »kærester« blandt »damerne« tog dem med derned og trakterede dem med kaffe og wienerbrød; det leverede »madam custos« til en meget ræsonabel pris. Her udfol­ dedes der et kurmageri, som de voksne sikkert ville have forpurret, hvis de havde anet dets omfang. Jeg ved mere end ét par, som alle­ rede i portnerkælderen var »forlovede« —og bagefter virkelig blev gift. Den årlige skoleskovtur morede os navnlig derved, at vi lokkede de mindst afholdte lærere til at lege »røvere« med os og benyttede lejligheden til at »mule« dem. En virkelig udsøgt nydelse bød skolen os i de to sidste år før min studentereksamen. Hver ugedag kom nemlig Kristian Mantzius og læste op, fra 3-4, mod et honorar af 25 øre pr. hoved. Jeg kan endnu fornemme det uendelige velvære, hvormed jeg satte mig tilrette i solennitetssalen, efter at jeg hos madam custos havde købt nogle bryst­ sukker, indsvøbt i avispapir. Programmet bestod til dels af humoristiske fortællinger, som Jer- rolds »Gardinprædikener« og Mark Twains »Skizzer«, men det uud

Made with