HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

A N M E L D E L S E R Københavns Kommune, magistratens 4. afdeling: T R Æ K A F B Y EN S A N S IG T 1 9 3 8 —I Q 7 8 . Redigeret af Helge Hørby. Omslagstegning af Axel Nygaard. g6 sider. I II. Kr. 75.—. Det er en dejlig bog. For undertegnede, der var Politikens kommunalmedarbejder i trediverne og op til 1946 og derefter som redaktør fulgte udviklingen videre, er bogen måske nok en ekstra oplevelse, - på mange måder også et erindringsværk. Det er Københavns magistrats 4. afdeling, der har foranlediget udsendelsen, som på sin vis kommer til at danne en elegant afslutning på borgmester Alfred Wassard' s 16-årige regeringstid. (To fulde magistratsperioder, idet magistratens medlemmer valgtes for otte år ad gangen i modsætning til borgerrepræsentanterne, der har en valgperiode på fire år). Forøvrigt har netop denne afdeling af bystyret en ganske særegen karakter. Den er et skoleeksempel på, hvordan magistratsformen fungerer. I løbet af de sidste 40 år har der været fire borgmestre for 4. afdeling, social­ demokraten Arne Sundbo fra 1938—46, kommunisten Johannes Hansen fra 1946- 54, den konservative Laurits Estrup fra 1954-62 og sidst Alfred Wassard, som også er valgt af de konservativer. Med andre ord et bredt politisk vingefang, hvor de radikale tilsyneladende er holdt udenfor; men i de første 24 år var der en radikal rådmand i 4. afdeling, —med andre ord en radikal stedfortræder for borg­ mesteren. —Det var først den navnkundige stenhuggermester Valdemar Nielsen og siden den elegante materialforvalter Richard Lillie. —De har måske bag kulis­ serne også haft deres politiske indflydelse på 4. afdeling. Men det er nu en historie for sig af mere intern karakter. Bogen handler om byens ansigt; om de store forskydninger, der har fundet sted igennem 4 årtier, og som samtidig har betydet et helt ændret syn på bypolitik. I 1976 opfordrede magistratens 4. afd. den tidligere afdelingsingeniør og leder af byplanlaboratoriet V. Malling til på grundlag af sine erindringer at skrive om udviklingen fra 1938 til 1978. (Den 1. april 1978 trådte Københavns ny forfat­ ning i kraft, så det er rimeligt at gøre status). Ingeniør Malling, der havde været knyttet til 4. afd. fra 1928-68, gik med stor glæde i gang og nåede langt frem, inden han døde i 1977. På forhånd lå han inde med et vældigt materiale om byudviklingen, der hele livet havde været hans speciale, og netop derfor er denne bog blevet så værdifuld en historisk dokumen­ tation. V. Malling var en personlighed, også som skribent, til tider spids i pennen. Hans efterladte materiale er blevet fulgt op af hans tidligere medarbejdere og embedskolleger, der med megen pietet har formet bogens stof til en helhed og tilrettelagt et glimrende billedmateriale. Man starter i 1938 med et splittet sind i byplanmæssig henseende. »Ned med det gamle, leve funktionalismen!« Anker Kirkeby skrev i Politiken en artikel­ serie med mottoet: »Bryd gaderne igennem!« Og Poul Henningsen anlagde efter

Made with