HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

KØBENHAVNS FORFATNING

2 3

kollegiet, der i en lang forestilling til kongen af 10. juli 1772 frem­ satte en række forslag. En vanskelighed, der herved måtte overvindes var, at magistraten og de 32 mænd end ikke havde beklaget sig over afsættelsen, hvilket måtte forklares som udslag for en frygt for det despotiske styre. Af særlig interesse i dag er en enkelt ting i denne forestilling,45 hvor Braem peger fremad udover en genetablering af den hidtidige retstilstand, ved at foreslå, at medlemmer af magistra­ ten udpegedes efter en nærmere skitseret indstillingsprocedure, men blandt de 32 mænd. Det er jo den tanke der nu realiseres fra 1978, at magistratens medlemmer skal have været valgt ind i borgerrepræ­ sentationen. Bystyrets trængselstid var i øvrigt ikke til ende med Struensees fald.46 Også den lovlige øvrighed kunne tilsidesætte de 32 mænd. I 17 90-erne anså kancelliet det nu end ikke for nødvendigt, at de 32 mænd havde deres egen mødesal. Det blev dem pålagt at aflevere nøglen til politimesteren, således at der i mødesalen kunne afholdes politiret. Kancelliet forestillede sig, at de 32 mænd kunne holde deres møder i rådstuen. De 32 mænd protesterede forgæves, rettede hen­ vendelse til kronprinsen, men opnåede alene en alvorlig reprimande for ikke straks at have rettet sig efter kancelliets ordre. Det blev dog kun en kort periode, at man måtte vige for politiretten. Kort efter brændte rådhuset i den store brand 1794 og i det nye rådhus - nu Københavns Byret - på Nytorv, indrettedes en sal til de 32 mænd.47 I 1806 indskrænkedes antallet af borgmestre til to, og den gennem det 18. århundrede bestående ordning med viceborgmestre og vice- rådmænd, der havde en slags expectanceret på embederne som råd- mænd og borgmestre, og som »rykkede op« når disse blev ledige, op­ hævedes. Antallet af borgmestre udvidedes atter 181 7 til tre, mens antallet af rådmænd fikseredes til fem. Alle skulle være jurister og udnævnes af kongen. Grundlaget for etableringen af et moderne bystyre i København skabtes med anordningen af 1. januar 1840 om kommunalbestyrel­ sen i København , 4 8 der var en frugt af de netop indførte rådgivende stænderforsamlinger.49 Valget til de rådgivende stænderforsamlinger i Roskilde 1834 var de første frie valg, der blev afholdt i København, siden 1659.50 Byen København udpegede 12 deputerede til stænder­ ne i Roskilde. Som første deputerede valgtes P. G. Bang og som an