HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

KØBENHAVNS FORFATNING 27 fuldstændig kloakering 58 af København med indretning af vand- klosetter i alle Københavns ejendomme. Man havde samtidig udarbej­ det udkast til kloakledninger med udløb på Amagers østkyst. Sagen herom viser klart betydningen af to-kammersystemet og forholdet mel­ lem bystyre og centralmagt. Borgerrepræsentationen traf 1852 beslut­ ning om, at der på én gang skulle udføres både gas-, vand- og kloak­ anlæg i København, og på Rigsdagen vedtoges den fornødne ekspro­ priationslovgivning. Disse planer, der i hygiejnisk henseende ville have ført København frem i første række blandt Europas storbyer havde imidlertid også i kommunalbestyrelsen modstandere. Det var særlig Overpræsident M ichael Lange, der var skeptisk over for planerne om kloakanlæg. Ved den endelige afstemning 1853 i magistraten stod stemmerne lige: 4-4, således at overpræsidentens stemme blev udslag­ givende. Kort efter behandledes sagen i borgerrepræsentationen og det vedtoges endeligt at gennemføre de tre anlæg med 16 stemmer mod 10. Sagen blev derefter tilsendt indenrigsministeriet. Her blev det skæbnesvangert at de to organer i det københavnske styre havde vist sig uenige. Indenrigsminister var på dette tidspunkt den nu 75-årige Anders Sandøe Ørsted. Hans stillingtagen til spørgsmålet kan læses ud af den erklæring, som han afgav, og som nu findes i indenrigsministe­ riets sag i Rigsarkivet.59 Ørsteds erklæring er meget lang, og synes at vise, at han som gammelt medlem af kancelliet næppe havde vænnet sig til stillingen som minister i en bureaukratisk opbygget forvaltning. Mens det var karakteristisk for den kollegiale form i kancelliet - for hvis opretholdelse Ørsted da også flere gange varmt havde udtalt sig60 - at de enkelte deputerede i kortere eller længere indlæg måtte søge at overbevise hinanden, kunne ministeren jo blot meddele sin afgørelse. Det gør Ørsted imidlertid ikke, men redegør for sit standpunkt i en lang erklæring, hvis konklusion er, at der ikke er tilstrækkelige fordele knyttet til kloaksystemet til, at man ikke måtte være meget betænkelig ved dets gennemførelse. Ved sin stillingtagen tager Ørsted sit udgangspunkt i uenigheden mellem de to grene af kommunalbestyrelsen. Der er, siger han, »ikke nogen Pluralitet i Communalbestyrelsen for hiin Plans Approbation, idet Pluraliteten i den ene integrerende Deel af samme er derimod, mens den anden har erklæret sig derfor. Der foreligger saaledes ikke en Beslutning af Communalbestyrelsen, thi Magistraten og Borger