HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

28

D ITLEV TAMM repræsentationen udgjøre ikke en Eenhed, men to forskjellige Corpo- rationer, der kun naar de overveie hver i sin Majoritet kunne tage en Beslutning (ligesom to Kamre i en Lovgivende Forsamling), men her er Dissents i mellem de i Henseende til Beslutning og Myndighed lige­ stillede Corporationer«. I Ørsteds erklæring, der er dateret den 12. ja­ nuar ( 1 8 5 4 ) nævnes koleraepidemien (juni-oktober 1 8 5 3 ) ikke med et ord. Tværtimod fremhæver han, at han »just ei vilde tillægge vor Befolkning nogen særdeles Mangel af Sands for Reenlighed eller for Orden, men tværtimod antager, at denne i dannede og nogenlunde velstaaende Klasser, er om end ringere end i nogle andre Lande, dog igjen større end i adskillige andre, og hvad den laveste Classe angaar, vil man andre Steder, hvori der til deels er større Misère end her, vist ikke heller finde mere af hiin Sands, skjøndt vel tildeels mere Frygt for Lov og Politi, hvilket ikke overalt er saa eftergivende som her«. Hermed kan man sammenligne Ørsteds udtalelse på Lands­ tinget den 8. april 1 8 5 3 , to måneder før koleraepidemiens udbrud, se Rigsdagstidende, Forh. paa Landstinget 1 8 5 3 (4. Sess. ) sp. 1 1 2 9 ff under rigsdagsbehandlingen af kloakplanerne, hvor Ørsted allerede ytrede betænkelighed: »Forsaavidt der er talt om, at det ved statistiske Data skulde være beviist (der tænkes her på C. F. Fengers epoke­ gørende dødelighedsstatistikker, der klart viste en langt lavere leve­ alder i visse dele af København end andre steder i landet), at Dødelig­ heden i Kjøbenhavn skulde være uforholdsmæssig stor, troer jeg dog ikke, at det forholder sig ganske rigtigt . . . Det er også bekjendt at der i Kjøbenhavn i en Række Aar næsten ikke har været nogen Epidémie . . . Derimod er det vist, at der ere nogle Gader og Strøg, hvor Døde­ ligheden er temmelig stor, men dette ligger for Størstedelen i Indvaa- nernes Armod og Sands for Reenlighed og Mangel på Evne til at skaffe sig god Pleie; og Bygningernes snevre Indretning er vistnok Noget, der medfører skadeligere Følger for Sundheden end andre Forhold«. Ørsteds hovedbetænkeligheder både som landstingsmand og senere som minister knyttede sig til finansieringen af projektet, hvor han af en række grunde, som han redegør for både i landstinget og i sin er­ klæring i kloaksagen61 skarpt måtte tage afstand fra planerne om ind­ førelse af en kommunal indkomstskat, der ville give kommunalforvalt­ ningen en bredere økonomisk basis. Da Ørsted samtidig måtte stille