HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

KØBENHAVNS FORFATNING

3 1

tilfælde af uenighed kunne borgerrepræsentationen, men ikke magi­ straten, forelægge sagen for Indenrigsministeriet. Der var altså nu til­ lagt borgerrepræsentationen overvægt i forhold til magistraten. Magistraten kom til at bestå af en overpræsident, udnævnt af kon­ gen samt fire borgmestre og fire rådmænd. Borgmestrene valgtes af borgerrepræsentationen på livstid, mens rådmændene alene valgtes for seks år. Der tillagdes samtidig borgerrepræsentationen ret til at af­ skedige borgmestrene med pension. En række af de særlige kommis­ sioner, der hidtil havde betydet en væsentlig indskrænkning i bystyrets kompetence, ophævedes. Det gjaldt således kommissionerne for fattig­ væsenet, vandvæsenet, brolægningsvæsenet og vejene, der nu blev lagt ind under magistraten. Endvidere fik man løfte om at også havne-, bygnings-, brand-, sundheds- og renovationsvæsenet ville blive lagt ind under magistraten. Det skete i løbet af det kommende år. 1857 blev således også i Københavns forfatningshistorie et af de store reformår. Ganske vist opnåede man ikke ganske, hvad et flertal af borgerrepræsentanterne havde ønsket, nemlig et etkammersystem med den endelige kompetence hos borgerrepræsentationen, men bor­ gerrepræsentationens overlegenhed i forhold til magistraten var dog blevet fastslået. Antallet af personer, der havde valgret67 til borgerrepræsentationen, var også efter indførelsen af Grundloven yderst begrænset. Ved den i 1861 gennemførte valgreform, hvorved der blev lagt vægt på den nu indførte indkomstbeskatning fik ca. 10.000 personer eller 6 pct. af Københavns befolkning valgret. 1865 fik alle, der betalte skat af 200 rigsdaler, d,v.s. havde 500 rigsdaler i indkomst, valgret. Dette med­ førte dog først efterhånden en stigning i vælgerantallet. Interessen for valgene og deltagelsen i valgene var oprindelig ringe, men dette for­ hold ændredes mod slutningen af århundredet, da tendensen til en politisering af borgerrepræsentationen gjorde sig gældende. Valgene foregik på den måde, at 6 af de 36 borgerrepræsentanter hvert år stod på valg. I 1893 indvalgtes for første gang en opposition i borger­ repræsentationen. Det var en kombineret liste af socialdemokrater og liberale, der vandt flertallet det år. I 1898 havde denne liste vundet flertallet i borgerrepræsentationen. 1903 valgtes Jens Jensen som den første socialdemokrat til den vigtige post som finansborgmester. En vigtig ændring i valggrundlaget skete ved den kommunale