HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

KØBENHAVNS FORFATNING

3 3

kampen mellem magistrat og borgerrepræsentation formelt bragt til afslutning. Magistraten kom til at bestå af en overborgmester, der erstattede den kongevalgte overpræsident, af fem borgmestre og fem rådmænd. Magistratens valgperiode blev fastsat til 8 år, selvom der allerede dengang i borgerrepræsentationen var røster fremme for at nedsætte den til 4 år og stille krav om at de pågældende var valgt til borgerrepræsentationen. Loven betegner sig udtrykkeligt som et tillæg til den gamle lov fra 1 857 og ikke som en ny selvstændig forfatning. Det folketingsudvalg, der behandlede loven var da også klar over den karakter af fore­ løbighed, der måtte tilkomme loven og giver udtryk for »den Opfat­ telse, at det i og for sig vilde have været naturligt ved den Lejlighed ogsaa at have optaget Spørgsmaalet om Hovedstadsomraadets Forfat­ ningsformer dl Forhandling«.72 Det var som bekendt først ved op­ rettelsen af et Hovedstadsråd 1973 og gennemførelsen af lov af 13/6 1973 om regionsplanlægning, at der blev taget stilling hertil.73 Set i et forfatningshistorisk perspektiv frembyder hovedprincipperne i den ny styrelseslov for København og debatten derom kun få egent­ lige nyheder. København har altid indtaget en særstilling, der først under enevælden blev en privilegeret stilling omend man, som det vil være fremgået, let kan komme til at overvurdere den rolle privilegierne spillede under den i følge sagens natur meget centraliserede styreform. De hidtidige regler om magistratsvalg er et levn af den fordel det måtte være for borgerrepræsentationen 1857 selv at udnævne borg­ mestre, der andre steder indtil 1919 var kongevalgte, men uden at man senere har fulgt udviklingen i andre kommuner. Reglen om, at borgmestrene skal opfylde de almindelige betingelser for valgbarhed til borgerrepræsentationen må derfor betragtes som en vigtig justering af den københavnske forfatning. De øvrige principper i den nye lov hænger sammen: opretholdelsen af kommunen som en enhed forud­ sætter bevarelsen af den nuværende opdeling i en relativt stor borger­ repræsentation og en mindre magistrat. Det kommunale forfatnings- fællesudvalgs betænkning afspejler bortset fra enkelte mindretals­ udtalelser ingen debat om hensigtsmæssigheden af dette system. Ind­ førelsen af bydelsråd ville have været en mellemvej mellem opgivelsen af kommunens enhed og bevarelse af status quo. Forfatningshistorien viser, at det ikke er første gang Københavns størrelse er genstand for