HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

KØBENHAVNS BORGERE 1377 OG 1510 Forsøg på en navnehistorisk og erhvervsmæssig analyse af Roskildebispens jordebog for København 1377 og et udbudsmandtal for alle københavnske roder o. 1510

A F T H E LM A JE X L E V

Bybrande, voldsomheder og vanrøgt samt utallige andre ulykker har ramt flertallet af vore middelalderlige købstæders arkiver. Ikke mindst er det gået hårdt ud over (hoved)staden Københavns arkiv. Men selv om antallet af originale middelalderdokumenter er stærkt begrænset, så har vi dog et bedre statistisk materiale end for nogen anden dansk by. Da biskop Niels Jakobsen Ulfeld i 1370’erne påbød at udskrive en jordebog for sit stift, havde han netop fået København tilbage, efter at Valdemar Atterdag havde haft rådighed over den hele den fore­ gående menneskealder. Blandt jordebogens forskellige afdelinger ind­ tager afsnittet om Københavns grunde en særstilling, idet det frem­ træder som en fuldstændig fortegnelse over byens gårde, jorder og grunde optegnet efter en bestemt rute uden dog at angive kvarterer. Ved hjælp af de topografiske angivelser i visse afsnit og sammenlignet med placeringen af de grunde, som kendes fra brevstoffet, lykkedes det for Ramsing nogenlunde korrekt at få placeret samtlige 560 en­ heder på det ældste matrikelkort. Vel fordi arbejdet med jordebogen startede som en topografisk identifikadon, og fordi der findes så gode kilder til at føre denne linie frem i tiden, har man koncentreret forsk­ ningen om topografien og i det store og hele ikke udnyttet de andre muligheder, som findes. F. eks. synes materialet oplagt til en navne­ historisk undersøgelse, selv om de fleste fornavne er anført i latinise- ret form. Det kan heller ikke med sikkerhed afgøres, hvor mange per­ soner der optræder i jordebogen, da adskillige af dem nævnes flere gange. Princippet er, at der for hver gård (curia), jord (terra) eller grund (fundum) nævnes hvem den tilhører og evt. navnet på bruge­ ren. Det sidste er imidlertid langt fra gennemført, hverken for den gejstlige eller verdslige jordbesiddelse, således forekommer en lang