HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

KØBENHAVNS BORGERE 1377 OG 1510 43 navne + »de Køghe, Sunde« etc. talt både under »fornavn, alene« og »andet tilnavn«.6 Der er for 1377 optalt 381 personer, men to er unavngivne, 21 kun anført med tilnavn, og 43 er kvinder. Tabellen omfatter 79 navne for­ delt på 3 1 5 personer, hvoraf 100 anvender patronymikon, 60 har en erhvervsbetegnelse som tilnavn, mens 124 anvender en anden form for tilnavn og for 3 1 personer anføres alene fornavnet. I 1 5 10 er kun een person anført uden navn (hestemølleren), til­ navn alene forekommer ikke, og antallet af kvinder er så beskedent som 15. Tabellen omfatter derfor 560 personer af i alt 576 - fordelt på 80 navne. Skønt antallet af personer er 1 3/4 gange så stort som i 1377, er antallet af navne det samme. Deri er intet mærkeligt, alle navneundersøgelser har vist, at navneforrådet skrumper ind i løbet af middelalderen. De relativt få nye navne, især på helgener, kan langt fra erstatte tabet af vikingetidens rigt varierede spektrum af nordiske navne.7 Selv om antallet af navne er ens 1377 og 1510, er der sket en afgørende ændring, både i udvalget og i selve navneskik­ ken. Som nævnt forekommer ingen eksempler på tilnavn alene, og for­ navn alene er også langt mindre anvendt, i alt kun 30 gange eller 5,4 pct. mod 9,6 pct. i 1377. 43 navne eller lidt over halvdelen af hver listes navne er fælles. De hyppigst forekommende er en lille gruppe kristne navne + helgen­ navnet Oluf af nordisk oprindelse: Anders, Hannes/Hans, Jakob/Jep­ pe, Jens, Lasse/Laurens, Niels, Oluf og Peder/Per. Disse 8 navne vil i en eller anden form blive båret af mere end halvdelen af personerne ligegyldigt i hvilken middelalderkilde, man tæller navnestoffet op.8 Jeg er i tabellen gået ud fra, at kun de personer, der er anført som Claus eller Han(ne)s, er blevet kaldt ved disse navne, mens tekstens Johannes og Nicolaus opfattes som repræsenterende Jens og Niels. De tyske former Claus og Hans træffes kun sjældent som navn på danskere før 1377, og i jordebogen må adskillige af dem anses for at være tyske tilflyttere, dog er der en række undtagelser. Claus Bad­ stuemand, Hannes Blidemester og Hans Sporesmed bærer alle tre er­ hvervstilnavne i dansk sprogform og må vel i alt fald være »anden generation«. Ligeledes kan det være rimeligt at anse de 3 Hannes’er med patronymika ( Brunsson, Gødikeson og Hinceson) som sønner af indvandrede tyskere, mens den afdøde Hannes Dulmen/Johannes de