HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

KØBENHAVNS BORGERE 1377 OG 1510 49 Hans er vidnesbyrd om tysk indflydelse. De 6 eksempler fordeler sig med 3 erhvervsbetegnelser: aurifaber (guldsmed), faber (smed) og bryggere, to tyske stednavne og et patronymikon. Navnet forekomme] slet ikke 1 5 10 ; det samme gælder flertallet af de øvrige nedertyske diminutivformer på -eke/ike. Bennike, Brynike, Gynceke, Helmike, Hinceke, Regnike og Tideke forekommer hver især een gang i 1377 som fornavn alene, Købike forekommer een gang med erhvervstil­ navn og Gødike 3 gange, deraf 2 med patronymika og 1 med andet tilnavn. Det eneste ike-navn, som findes 1 510, er Lydike, som til gengæld mangler 1377. Det kan være en dlfældighed, derimod næppe at de 10 andre navne er forsvundet. Slår man op i navneregistret til Københavns Diplomatarium, bd. 1-4 , får man bekræftelse herpå, Bennike findes 1432, Godike, Gødike 1439 og 1449, Lydike 1453- 1567, mens intet af de andre navne forekommer uden for jordebogen. Det kan yderligere belyses af fortegnelser over Roskilde- og Ribc- borgere henholdsvis 1 2 4 1 - 1 4 5 0 og 1259-1450. I Roskilde findes navnene Gynceke og Gyncelin inden for patricierslægten Mule af Fal­ kendal, hvis oprindelse formentlig er vendisk; desuden nævnes Bry- nikin 1383-89 , rimeligvis samme person som i København, Godeke Skrøder 1340 og Henneke Gyncelinsen 1 395 - 1437 , han er det yngste eksempel. I Ribe forekommer 3 eksempler på Gødeke 1386-1428 (derimod hedder en rådmand 1436-44 Gøde Stavnsen), 4 eksemp­ ler på Henneke 1369-1434, 2 eksempler på Lydike 1 372-77 og 1423—54, begge rådmænd, og et eksempel på Regneke 1394. Desuden forekommer navnene Gerike Rostok 1 335-48 og Janekin Jepsen I425-33- Heine, Hince, Lambert og Lippert (Libertus) forsvinder også, til gengæld findes en række nye navne i 1 510, som enten er af tysk op­ rindelse eller indkommet i tysk sprogform: Albrekt, Baltzer, Caspar, Cristiern, Engelbrekt, Frederik, Johan, Kunze, Tønnes, Ulrik og Vik- man. Nogle af disse navne forsvinder igen lige så hurtigt som ike-nav- nene, mens andre optages som en fast bestanddel af det danske navne­ forråd. Det gælder først og fremmest de to navne, som fra 1523 veksel­ vis benyttes af de danske konger, men også navne som Johan og Ulrik. De hellige tre kongers navne Balthasar og Caspar bevares med relativt sjældne forekomster, Caspar må vige for den mere populære form