HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

54

THELMA JEXLEV ved stranden, som derefter blev overtaget af Frederik I.s kansler Claus Gjordsen. Gården var en af de ejendomme, som Erik af Pommern havde overtaget fra Roskildebispen i 1416, da han ved dom erhver­ vede København. I 1377 var gården endnu i privateje og tilhørte en af de velstående indvandrere Gødeke Stenweghere, som ejede to an­ dre grunde og derfor havde udlejet den til en anden tysker, Herman Trendekop. Gødeke var antagelig broder til Sywart Stenweg(ere), der forud for 1377 havde bygget en gård og ejede to andre grunde, Sywart blev borgmester og ægtede en velstående bagerdatter. Hendes far kaldes i 1377 konsekvent Henricus Pistor, men træffes i flere do­ kumenter som Henrik Oom. Han er rimeligvis en indvandret tysker, der er dansk gift. Hustruens navn Katrine siger dog intet om natio­ nalitet, men ældste søn hed Laurencius, han er død før skiftet efter faderen 1392 og nævnes hverken som »Pistor« eller »Oom« i 1377. To yngre sønner, Gerardus og Johannes, blev gejstlige i Roskilde, ligesom dattersønnen Hans Sivardsen senere blev »evig« vikar i Lund. Byernes bedre borgerskab har sammen med adelen været rekruterings- base for senmiddelalderens talrige kapitelgejstlighed.16 Som allerede nævnt er listerne fra 1377 og 1 5 10 ikke umiddelbart sammenlignelige, men der bør nok yderligere gøres opmærksom på en skævhed, idet 1377 indeholder et ikke ubetydeligt antal gejstlige personer, mens gejstligheden som sådan har været fritaget for udbud i 1510. Jeg har ikke som Troels Fink frasorteret de gejstlige, da det i nogle tilfælde ikke kan afgøres, om dominus betegner en præst eller en ridder. Da adskillige gejsdige bærer tyske navne, ville procenttallet for tyskerne i en ren verdslig gruppe næppe nå ret meget højere op end de angivne 25 % . Ifølge stadsretten var det forbudt adelige at eje gods i København, men dette er formentlig ændret i den periode, byen havde været i kongens besiddelse, bl.a. anføres drosten Henning Podebusk som ejer af en gård, hjømegrunden ved Østergade og Købmagergade. Der nævnes enkelte andre adelspersoner og deriblandt et par adelsfruer. Derimod er hr. Jens af Ramløse og hr. Jens Pedersen af Husum, der af Ramsing opfattes som adelige bispefogder, snarere sognepræster. Stadsrettens krav om, at den som aflagde ed til nogen anden herre end biskoppen, skulle sælge sit (arve)gods i byen inden 3 måneder, må også have mistet sin gyldighed - hvis det nogensinde er blevet