HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

KØBENHAVNS BORGERE 1377 OG 1510

5 5

overholdt. Ganske vist var det muligt at eje jord i København og sam­ tidigt være borger i Roskilde, hvis man vel at mærke boede i bispens fjerding., men borgerskab i f.ex. Malmø eller Køge kan ikke bortfor­ klares på samme måde. Claus Dankenhawen kendes fra dokumenter som borgmester i Malmø 1 376-81 og var derfor bosat der, hans ejen­ dom i København er da også udlejet. Det har vel også været tilfældet med Iver Nielsens gård, selv om det ikke nævnes. Han træffes bl. a. 1378 som borger i Malmø sammen med sin søn Svend Iversen, der senere blev rådmand i Malmø. Mindst 4 personer var borgere i Ros­ kilde både før og efter 1377, Jakob Skrædder, Mogens Ingvarsen, Mogens Lang og (Niels Pedersen) Snefugl. Om Jakob Skrædder nævner jordebogen udtrykkeligt, at han var borger i Roskilde, Mogens Lang, der var en fremtrædende Roskilde-borger og fader til biskop Bo i Århus, havde kun et enkelt boderum, som var udlejet, mens de 3 andre hver især havde flere ejendomme. Der fandtes både danskere og tyskere blandt Københavns største private grundejere. Mogens Ingvarsen i Roskilde ejede 7 grunde og gjorde krav på endnu 6, som han dog efterhånden måtte opgive. Anders (Pedersen) Holbæk og hans broder, præsten Jakob Holbæk, var nok sønner af en fra Hol­ bæk indvandret borger eller var evt. kommet via Roskilde, hvor der fandtes flere fremtrædende borgere, som brugte navnet Holbæk, uden at slægtskab dog kan påvises.17 De ejede adskillige gårde, grunde og boder. Blandt indvandrerne hører Bennike Suthena til de mest vel­ havende, af hans 9 gårde og grunde var de 5 bortlejede, og desuden havde han en badstue. Enkelte af indvandrerne, som tog borgerskab i byen, skaffede sig fodfæste ved at tilpante sig grunde for deres li­ kvide kapital og opnåede måske derved større chance for at blive aner­ kendt som ægteskabskandidater. Til sidst nogle bemærkninger om kvinderne. Bortset fra døde- bøgerne og visse gildemedlemslister fører kvinderne en tilbagetrukket tilværelse i middelalderkildeme. Men man er ofte tilbøjelig til at vur­ dere kvindens stilling ud fra senere tiders forhold og glemme, at der både retsligt og socialt sker en tilbagegang efter reformationen, og at denne tilbagegang kodificeres i Danske Lov. Det sker ikke så sjældent i middelalderdokumenter, at kvinder optræder som selvstændige juri­ diske personer uden værge, ligesom der i enhver middelalderlig jorde- bog vil være anført nogle kvinder, dog sjældent så stor en procent