HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

D E Æ L D S T E K Ø B E N H A V N S K E R E A L R E G I S T R E

A F H A R A LD JØ R G E N S E N

Allerede i de middelalderlige landskabslove blev det fastslået som en almindelig regel, at ejendomsoverdragelser skulle foregå på tinge.1 Både sælger og køber opnåede hermed sikkerhed for, at en videre kreds, først og fremmest de tilstedeværende tingmænd, i påkommende tilfælde kunne bekræfte, at en ejendomsafståelse havde fundet sted. Til yderligere sikkerhed kunne tinget udstede et dokument, et såkaldt tingsvidne, der bekræftede ejendomsafståelsen. Der er bevaret et ikke ringe antal sådanne tingsvidner, men om størsteparten af de foretagne ejendomsoverdragelser har man overhovedet ingen skriftlige vidnes­ byrd. Ved Chr. II.s landslov af 1 52 1 blev det påbudt, at der skulle ansættes særlige byskrivere til at føre en »dombog«, hvori der skulle indføres notater om samtlige domme afsagt ved bytinget.2 Det er dog ikke sandsynligt, at dette påbud er blevet efterfulgt i alle danske køb­ stæder. Eet forhold kan i hvert fald fastslås: bevarede tingbøger fra 1. halvdel af 1500-tallet er meget sjældne. Som eksempler kan næv­ nes tingbøger fra Ribe fra 1527 og fra Helsingør fra 1549. I den såkaldte Dronningborgske reces af 1 55 1 udvidedes påbudet om at føre tingbøger til tingskrivere overalt i riget, og man indskær­ pede, at skriverne skulle notere afsagte domme, skødebreve og andre retslige dokumenter af betydning. Gennem de bevarede tingbøger har man mulighed for at skaffe sig kendskab til samtlige ejendomsover­ dragelser inden for en bestemt retskreds, og efterhånden som det bli­ ver almindeligt at optage lån i fast ejendom, kan man ligeledes stu­ dere denne låntagnings udvikling. Antallet af bevarede tingbøger fra slutningen af 1500-tallet er dog fortsat yderst begrænset, men i år­ hundredets sidste tiår dukker de op i større mængde. Efterhånden som antallet af ejendomshandler og pantsætninger øgedes, var der visse byskrivere, der fandt det praktisk at anlægge særlige protokoller for skøder og pantehæftelser. I Helsingør kendes sådanne protokoller fra