HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

DE ÆLDSTE KØBENHAVNSKE REALREG ISTRE 65 samme person er indført under to forskellige navne. Man stillede derfor det forslag, at man for fremtiden skulle indrette registre på de enkelte ejendomme, ordnet efter kvarterer og matrikelnummer. Under denne betegnelse skulle man derefter kronologisk indføre samtlige ting­ læsninger af såvel skøder som panteobligationer. Kancelliet sendte straks forslaget til høring hos Københavns magi­ strat, som under datoen 18. december 1758 indsendte en omfattende erklæring. Magistraten var absolut positiv i sin bedømmelse af for­ slaget. Man gjorde indledningsvis opmærksom på, at den vidtløftige tinglæsningsprocedure i et så stort bysamfund som hovedstaden rejste særlige problemer, og at mange ubehageligheder ville kunne fore­ kommes, hvis man byggede registreringen på de nye matrikelnumre. Man kunne derfor tilslutte sig, at der indrettedes en protokol for hver af stadens 12 kvarterer, hvor de enkelte gårde og huse blev opført med henholdsvis nyt og gammelt matrikelnr. Man henstillede ligeledes, at det ved hver ejendom blev noteret, om det drejede sig om en jordfri grund, eller om der skulle betales jordskyld og da til hvem. Af prak­ tiske grunde måtte der udgå en befaling til samtlige grundejere gående ud på, at de skulle forevise deres adkomstdokumenter for stadskonduk­ tøren for, at han kunne forsyne dokumenterne med den nye matrikel­ betegnelse. For denne notering skulle borgerne ikke give nogen beta­ ling. Herefter skulle man bevæge sig til »Byskriverstuen« og give de fornødne oplysninger til indførelse i de nye protokoller. »Disse nye panteprotokollers bekostning og indretning vil medtage både tid, umage og omkostninger, men at bebyrde husejerne med nogen ny ud­ gift dertil holde vi betænkeligt; men derimod da denne indretning sker til almindelig sikkerhed, skulle vi formene, at de nye protokoller kunne bekostes af staden, og da det er til lettelse for supplikanterne, når de ere færdige og attester skal udstedes, og de af alle skøder og panteobligationer samt for attesterne nyde betaling som forhen, får de og selv at udrede den bekostning, som vil medgå til indretningen og protokollernes skrivning«. Engangsudgiften ved anskaffelsen af de nye protokoller ville magistraten således lade byens kasse betale, medens der ikke skulle betales skriveren noget honorar for selve protokollernes anlæggelse. Han ville i fremtiden kunne opnå et passende vederlag ved udstedelse af attester fra de nye protokoller. Inden sagen fandt sin endelige afgørelse, ønskede kancelliet også