HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

HARALD JØRGENSEN

66

a,t høre generalprokurøren, og fra hans hånd foreligger en udførlig erklæring, der er dateret 26/5 1759. Henrik Stampe indledte med at fastslå, at magistraten naturligvis var den myndighed, der havde det sikreste kendskab til borgerskabets omstændigheder, og han fandt sig derfor ikke beføjet til at stille æn­ dringsforslag til magistratens henstillinger. »For resten må jeg tilstå«, fortsatte Stampe, »at jeg anser dette forslag for så godt og nyttigt, så jeg af hjertet ønsker, at det ej alene snart måtte blive iværksat i København, men at det og efterhånden må blive introduceret i de andre stæder udi Danmark, såvel udi købstæderne som på landet«. Stampe fortsatte med at understrege vigtigheden af, at man til enhver tid kunne fastslå, hvem der ejede eller havde ejet en gård eller et hus, og hvem der havde haft panterettighed i det. Sålænge dette kun kunne fastslås gennem et alfabetisk register, ville det medføre utallige vanskeligheder og være underkastet uvished, »da ejerne ofte changere og forandres, og de såvel som deres navne ofte er ubekendt for dem, der fører panteprotokollerne«. Da det ikke lader sig gøre at adskille gårde, huse eller grund i en købstad eller i en landsby ved et indivi­ duelt navn, må man adskille dem fra hinanden med et tal. »Jeg ville ønske, at man ved landmålingen havde givet hver gård, hus eller grund i en by sit visse nummer i relation enten til byen eller til sognet, og at det derhos var blevet foranstaltet, at dette nummer altid skulle findes udhugget i den øverste dørstolpe eller på et andet lige så be­ kvemt sted, så det aldrig kunne glemmes. På den måde kunne derom aldrig eksistere nogen tvivl eller uvished. Nu derimod behøver man ofte ved adskillige attester og tingsvidner at bevise, at den gård i en landsby, som nu bebos e. g. af Niels Pedersen, er den samme, som, da landmålingen skete, blev beboet e. g. af Jens Larsen. Jo længere vi komme hen i tiden fra landmålingen, jo vanskeligere vil sådan be­ vis blive, og jo nødvendigere vil en slags anden ny indretning i den henseende være«. Henrik Stampe var altså positivt indstillet overfor de lokale embedsmænds forslag, og det er ligeledes interessant at kon­ statere, at han også straks var klar over de langtrækkende perspek­ tiver, som dette forslag indebar. Kancelliet kunne herefter gøre sagen klar til ekspedition og ind­ hente den fornødne kgl. resolution. I henhold til denne udgik der­ efter under 27. juli 1759 et kgl. reskript til magistraten angående den