HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

68

HARALD JØRGENSEN

foreslåede forandring med panteregistrene og et almindeligt påbud om, at alle skøder og pantebreve for fremtiden skulle bære en påteg­ ning om kvarterets navn og matrikelnummeret. Magistraten tøvede ikke med at sætte det kgl. påbud i kraft og under i. august 1759 ud­ kom en rådstueplakat, der bragte de nye bestemmelser til de køben­ havnske grundejeres kundskab. Der har naturligvis hersket glæde i »Byskriverstuen«, da rådstue­ plakaten af 1. august 1759 ankom. De tolv store foliobind - et for hvert af stadens 12 kvarterer - blev anskaffet og streget ind med røde linjer, således at de kommende indførsler kunne stå klart og overskue­ ligt. Den enkelte protokol blev autoriseret for et bestemt kvarter med henvisning til det kgl. reskript af 27. juli 1759. Man valgte det sam­ me store format (47 X 30 cm.), som hidtil var anvendt til de så­ kaldte ekstraktprotokoller. Protokollernes tykkelse varierede efter an­ tallet af matrikelnumre i det enkelte kvarter. Hver ejendom fik ind­ rømmet en hel side i protokollen. Øverst på siden fandt man en nær­ mere beskrivelse af ejendommen Lex.: »Hus på hjørnet af Gammel Strand og Højbrostræde, hvoraf svares årlig jordskyld til St. Nikolaj kirke 4 rdl. til sognepræsten ved samme kirke. Gammelmatrikel nr. 1 og ny nr. i«.11 Resten af siden var inddelt i to felter. Det venstre og større felt indeholdt i kronologisk rækkefølge dato og navn på fore­ tagne skødninger med henvisninger til skødeprotokollerne (nr. og folio). I den lidt smallere højre kolonne fandtes på samme måde kronologisk indført tinglæste panteforskrivninger med angivelse af be­ løbets størrelse og henvisning til pantebøgernes nr. og folio. Det no­ teredes ligeledes fremover i denne kolonne, hvornår panteforskriv­ ningen var udslettet. De her anlagte panteregistre var så rummelige, at der var plads til tilførsler i ca. 60 år. Først omkring 1816- 18 blev det nødvendigt at anlægge nye registre. Det ældste sæt af »realregi­ stre« for København er ført med en tydelig og let læselig skrift og må betragtes som en hovedkilde til belysning af den københavnske ejen­ domshistorie. Det har ganske vist været nødvendigt i tidens løb at ombinde protokollerne, og de oprindelige bind er alle gået tabt. Al­ ligevel er disse første realregistre en pryd på det sjællandske lands­ arkivs hylder. Forslaget fra 1758 om indførelse af realregistre i København er et interessant eksempel på, at en lokal myndighed, i dette tilfælde by