HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

DE ÆLDSTE KØBENHAVNSKE REALREG ISTRE

69

tinget kunne tage initiativ til en vigtig administrativ reform og få de centrale myndigheders tilslutning til reformens gennemførelse. Også ved andre lejligheder på 1700-tallet tog det københavnske byting et initiativ, som blev omsat i almindelig lovgivning. Al reformvirksom- hed udgik således ikke blot fra de centrale myndigheder i København. Også på lokalt plan kunne der tages initiativer og stilles forslag om større og mindre reformer.

NO TER OG H ENV ISN IN G ER

1. Det hedder fx i Jyske lov 1—37: På tinge skal man skøde jord og ikke andetsteds. Danmarks gamle love på nutidsdansk II. 1945, s. 152. Jfr. III.19 4 8 s. X X X II. 2. I.L .A . Kolderup-Rosenvinge: Sam­ ling af gamle danske Love IV . 1824 s. 79, jfr. også s. 21. 3. Den Dronningborgske reces § 3, af­ trykt i Kolderup-Rosenvinge IV . 1824 s. 238. 4. En fuldstændig registratur over det bevarede tinglæsningsmateriale ved Københavns byting er offentliggjort i landsarkivets publikation: Køben­ havnske politi- og domsmyndigheder II I. 1975 s. 3-4. 5. Byskiver Peder Kristensen And blev taget i ed 10/7 1645, og han døde i embedet 9/8 1659. Hans bestalling er omtalt i Oluf Nielsen: Kjøben­ havns Historie 1536 -16 6 0 bd. III. 1881 s. 263, jfr. også s. 266. Da han tiltrådte, virkede Klaus Iversen Ravn som byfoged (16 38-6 9 ). Han havde tidligere været byskriver i Halmstad, se Oluf Nielsens citerede skrift s. 256. 6. Kildematerialet giver ingen oplys­ ning om den direkte årsag til, at man begyndte at føre disse »skøde­

protokoller«, og det samme gælder de i det følgende omtalte »obliga­ tionsprotokoller«. Baggrunden for den sidste protokolrække kan dog være bestemmelserne i Chr. V.s Danske Lov 1-8 -4 , der pålagde rets- skriveren foruden tingbøger at føre bog over alle pante-, mageskifte-, skøde- og gavebreve. Holder denne formodning stik, kan man notere, at man tog sig god tid ved by­ tinget, inden man opfyldte lovens bestemmelser efter dens fulde ordlyd. Både den ældste skøde- og obliga­ tionsprotokol er påbegyndt 2/5 hen­ holdsvis i 1681 og 1687. I begge tilfælde var 2/5 en mandag, altså normal retsdag. Som bekendt er 1/5 den såkaldte Philippi og Jacobi- dag, der markerer et nyt regnskabs­ års begyndelse. Der er utvivlsomt sammenhæng mellem protokollernes påbegyndelse og indledningen af et nyt regnskabsår. Da begge proto­ koller er påbegyndt en 2/5, har man sikkert lov til heraf at drage den slutning, at de pågældende proto­ koller er de første i rækken, og at der ikke har foreligget protokoller fra den foregående periode, der er gået tabt ved branden i 1728.