HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

8 D ITLEV TAMM spejler dog en grundlæggende politisk uenighed med hensyn til en del af det nuværende grundlag for Københavns kommunes styrelse. Et flertal i det kommunale udvalg står imidlertid bag visse hoved­ principper, der også ligger til grund for det af Folketinget vedtagne lovforslag:4 Det første af disse er, at København opretholdes som én kommune. Det har oftere været drøftet, og også i forbindelse med udkastet til en ny lov om Københavns styrelse har det været diskuteret, om ikke Københavns kommune burde opdeles i flere mindre kommuner. Både venstre, den radikale gruppe i borgerrepræsentationen og venstre­ socialisterne stillede forslag om en opdeling af København i mindre kommuner. Mest vidtgående var det venstresocialistiske forslag om en opdeling i 10 - 1 5 mindre kommuner, mens de radikale foreslog en 5-6 kommuner. Venstre har foreslået en ordning, hvorefter Kø­ benhavns og Frederiksbergs kommuner tilsammen danner et hoved­ stadsamt, og at den nuværende Københavns kommune opdeles i otte selvstændige kommuner. Denne erkendelse af at Københavns kom­ mune er meget stor og måske for stor, er imidlertid ikke ny. Syns­ punktet har også været gjort gældende tidligere i Københavns for­ fatningsudvikling (se nf.). Det andet hovedprincip er, at den hidtidige magistratsordning be­ vares. Det vil sige at København fortsat styres af to> organer, hvis indbyrdes kompetence er fastlagt således, at borgerrepræsentationen er besluttende myndighed og magistraten forvaltning. Sådan har det ikke altid været. Forholdet mellem borgerrepræsentationen — indtil 1840 de såkaldte 32 mænd - på den ene side og magistraten på den anden side har ofte givet anledning til uoverensstemmelser og udgør et grundtema i Københavns forfatnings ældre historie. En afklaring opnåedes for så vidt ved loven af 1938, der bestemte, at borgerrepræ­ sentationen har den besluttende myndighed i kommunens anliggen­ der og magistraten den administrative myndighed. I 1938-lovens § 1, stk. 1, hedder det imidlertid, at kommunalbestyrelsen består af bor­ gerrepræsentation og magistrat. På dette punkt er der i den nye lov sket en præcisering, idet det fastslås, at Københavns kommunes an­ liggender styres af kommunalbestyrelsen, der benævnes borgerrepræ­ sentationen. Hermed er enhver fortolkningstvivl udelukket i hen­ seende til spørgsmålet om magistraten stadig måtte have selvstæn