HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

KØBENHAVNSKE BORGERHUSE 1600-1650

83

Henrik Müllers gård på Østergade opført 1640. (Nedrevet 191 2). Rekonstruktion 11300 på grundlag af opmåling i Foren, af ßdie Decbr. 1892, 3. bind 1908.

Amagertorv 5 Vi skal se lidt nærmere på nr. 5, der har knægtbygget stokværks­ fremspring såvel under tredie etage som under tagskægget og tillige under trefagskvistens gavltrekant. En brandtaxation fra 1749 for­ tæller os, at denne ti fag lange og 7,25 m dybe bygning havde en ud­ bygning af bindingsværk ud for gårdsidens seks vestligste fag. Denne udbygning må have afløst en noget mindre, idet der på dette sted i 1731 (ifølge en brandtaxation) fandtes en fem fag lang og to stok­ værk høj træbygning. Til gården hørte ydermere en ti fag lang og to stokværk høj bindingsværkslænge ud til Læderstræde, som bl.a. var indrettet til stald og vognporte. Ifølge taxationen fra 1749 lå der i de østligste fag af forhusets stueetage en isenkræmmerbod og bag denne en lille stue. I tredie fag var der en gennemgående forstuegang og i de øvrige syv fag to gennemgående stuer, hvoraf den østre kunne op­ varmes med bilæggerovn. Udbygningen bag disse stuer rummede en »italiensk« trappe, et køkken med åben skorsten og en mindre stue med bilæggerovn. I de tre østlige fag af forhusets anden etage lå der to små sale, den forreste med kamin og den bageste med vindovn. Herudover omfattede etagen to gennemgående sale på henholdsvis

Made with