HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

HANS HENR IK ENGQVIST

98

optog det areal, hvor der formentlig før ombygningen - ligesom i de andre gårdes forhuse - har ligget et større kammer. De to ovenfor omtalte italienske trapper har muligvis deres forklaring i denne op­ deling, idet den ene trappe kan have forbundet den store hjørnelej­ ligheds to etager, medens den anden kan have ført op til den øverste udlejningslejlighed. Den store lighed, der er mellem de fire Strandgadegårdes hovedbyg­ ninger - såvel hvad angår plandisposition som den ydre arkitektoniske udformning, tyder i høj grad på, at vi står over for en bygningstype, der må have været almindelig i anden fjerdedel af 1600-årene. De træk, der karakteriserer denne, er bl.a. det relativt dybe forhus, hvor bjælkelagene understøttes af længdegående skillevægge og i de få gennemgående rum (de store sale i anden etage og stuen i nr. 30) af længdegående dragere. I princippet har disse forhuse således to rækker rum bag hinanden i modsætning til Mathias Hansens gård på Amagertorv og Johan Posts gård i Købmagergade, hvor forhusets stuer og sale alle er gennemgående fra gade- til gårdside. Fremhæves må endvidere den symmetriske opdeling af forhusets stueetage, hvor den ene halvdel omfattede de daglige stuer og den anden halvdel lokaler, der fortrinsvis har tjent repræsentative og udadvendte formål. Den daglige bolig, der i de nævnte storgårde i den indre by kun omfattede sidebygningen, var således i Strandgadegårdene for stuernes vedkom­ mende rykket frem i forhuset, mens køkkenet, der var fulgt med i denne fremrykning, havde fundet sin faste plads i sidebygningens for­ reste del med den åbne skorsten anbragt op mod forhusets bagside. Østergade 58 På den her gengivne tegning af Østergades nordre husrække ved tiden omkring 1840, ses i forgrunden næst efter Kong Salomons Apotek et femfags hus i to etager med kvadre i de buede vinduesstik og en lille gavlkvist med svunget top over midterfaget. Det er forhuset til en lille gård (1689 nr. 33 A), som synes at være opført omkring 1640-45, muligvis af kgl. bygmester Lennart Blasius, der var stedets ejer i årene 1642-45.15 Udover det temmelig dybe forhus omfattede gårdens hovedbygning en smal bindingsværkslænge på syv fag langs det østre naboskel. En lav port optog forhusets vestligste fag, medens der var kælder under den øvrige del af den højtliggende stueetage.