545389487

13

vandrede lier og takkede dette Sted for sin første Dan­ nelse, føler ikke med mig, at den venlige Omgivelse, de muntre Lege i Haven, den højtidelige Sal, de ud­ mærkede Mænds Desøg og opmuntrende Tiltale bidrog til at give vor Aand et friere Sving«. Efterslægtselskabets Skole var stiftet under stærk Paavirkning af de lilantropiske Ideer, som da gjorde sig gjældende i Tyskland. Basedow havde begyndt sit Op­ dragelsesværk, hvorved han vilde fremkalde en Revolu­ tion i Skolevæsenet. Han grundede Filantropinen i Dessau og vilde der praktisk gjennemføre Rousseaus Ideer. Disse fandt stærk Tilslutning i Danmark; men hvor forskjellig var ikke den Maade, hvorpaa man her søgte at gjennemføre dem! De Mænd, der i Efterslægt- selskabets Skole arbejdede herpaa, optraadte beskedent og ædruelig, de benyttede ikke markskrigende Reklamer, de tilsidesatte ikke grundig og solid Kundskab for at gjøre Undervisningen let og tillokkende for Ungdommen, de lagde ikke Vægten udelukkende paa dét nyttige, de sprængte ikke Skolen ved at fylde den med Undervisning i alle Slags nyttige Kundskaber. De skilte Hveden fra Klinten i de nye Ideer. Skridtvis, vejledede af Erfaring, skrede de fremad. Intet Under, at Skolen snart vandt Tillid og An­ seelse; der meldte sig langt flere Elever, end Skolen kunde modtage. Folk vare saa ivrige for at faa ‘deres Børn optagne i Skolen, at de lode dem indskrive paa en Exspeetanceliste. Men, var Skolens Plan sund og tids­ svarende, saa blev den det end mere ved den Maade, hvorpaa den blev gjennemført. Den Mand, der stod som Leder midt i denne Kreds, der ved sin Aand, sin Kundskab, sin pædagogiske Dygtighed og ved sin Kjær- lighed til Børn saa mægtig bidrog til dens raske Frem- væxt, var Edvard Storm. Der gik ingen Dag, uden at han besøgte Skolen, og, efterat den havde faaet sin egen