545389487

Kirkegaard. Skolens Elever vare alle tilstede. Skolen ejer nu hans Gravsted og satte ham et Monument med et Basrelief af Marmor, hans Ansigt efter en Tegning, som hans Plejesøn Poul Rasmussen havde gjort efter Hukommelsen. Dette er Selskabets og Skolens Tilblivelseshistorie; jeg skal ikke her følge dets senere Liv, kun saameget vil jeg sige, at Skolen har beholdt den væsentlige Form af sin Bestyrelse, at den vistnok er bleven omdannet efter Tidens Behov, men dog søger at virke i samme Aand, saa at den uden at rødme kan fejre sin tOOaarige Fødselsdag. Den har haft det Held stedse at finde Mænd, der som dets Bestyrere med Varme og Kjærlig- hed have vaaget over det begyndte Værk, det har fundet Forstandere, der have forstaaet at bevare det gode Navn. Jeg skal blandt dem kun nævne min højtbegavede, kund­ skabsrige Forgænger, Prof. Friedenreich, under hvis Styrelse Skolen blomstrede frem, som ingensinde før; Den har haft det Held blandt sine Lærere at tælle Mænd, der med Kundskab og Dygtighed forbandt varm Interesse for deres Kald, og den har endelig fundet Velgjørere, der ved Legater have støttet dens Gjerning; jeg skal nævne Baron Bolten/Meyer, Lange, Petzholdt, Niels Broch og Wørmer. Mest skylder Skolen dog Grev Joachim Moltke, der skjænkede den en større Kapital til fri Undervisning for 20 Elever og en mindre til et Præmielegat. Eleverne ere i Tusindvis udgaaede fra denne Skole; vi træffe dem i alle Stillinger, selv i de højeste i Kongens Raad; talrigst finde vi dem i Militæretaterne, blandt Kjøbmænd, Fabrikanter, Søfarende og Haandværkere. Mange af disse have vist, at de i deres modne Alder ikke have glemt deres Ungdomsskole, men endnu om­ fatte den med Kjærlighed; ogsaa denne Dag afgiver Vidnesbyrd derom, idet ældre forhenværende Elever have skjænket Skolen som Mindegave et smukt Maleri, malet

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker