545389487

31

den Gang Kaptejn, senere Oberst, der var den tapre Chef og Fører for det Artilleri, som var det eneste, der nogensinde havde tvunget den prøjssiske Hærfører til at lade blæse Retræte. — Og saa min elskværdige Ven, Oberst Fr e d e r i k Good! Aldrig har jeg truffet nogen, der i fuldere Grad end han havde bevaret Barnetroen paa, at ingen Spurv falder til Jorden, uden at vor him­ melske Fader véd det; og de, der i 1861 færdedes i Dybbølskanserne, vare derfor ogsaa Vidner til, hvorledes han daglig, ofte under den heftigste Granatregn fra Fjendens Batterier, vandrede sin Gang i Skanselinien, altid saa fornøjet og glad som Lærken, der sender sit Morgenkvidder op imod Himlen. — Lad det være mig til­ ladt endnu at nævne en Kammerats og Vens Navn, end- skjønt det er mindre bekjendt end de to andre, fordi han blev bortkaldt i en ung Alder; og det er Gu s t av V i l h e l m B l o m ’s, Søn af den bekjendte Militærforfatter, Oberst II. J. B l om, og ældre Broder til nuværende Oberst­ løjtnant Ot t o B l om i Artilleriet. I 1818 udgav han et Bind Digte, blandt hvilke der findes følgende Vers:

Lykkelig og den, hvis Livstraad brister, Længe før dens Ten er spunden fuld, Naar, idet han Heltedøden frister, Æren spirer paa hans Gravhøjs Muld.

To Aar derefter fandt han den 25de Juli 1850 ved Isted Heltedøden som Løjtnant ved den Bataillon, der førtes af Oherst Læssøe. Hans Støv hviler nu i Kæmpe­ graven paa Flensborg Kirkegaard sammen med Schleppe- grells, Læssøes, Trepkas og de øvrige faldnes. Løven, som det danske Folk rejste som Mindesmærke paa Graven, den har fjendtlig Overmagt flyttet andensteds hen; men Ærens Spirer, der ere voxede ud af Helte­ gravens Muld, dem har ingen Magt kunnet rane, og derfor