545389487

35

frede slesvigske Mænd og Kvinder dem endnu som Haabets Spirer til en lykkeligere Fremtid. Fra Kammeraterne vender Tanken sig til vore Lærere. Jeg kunde fristes til ogsaa her at nævne mangt et Navn, til hvem jeg staar i Gjæld af Taknemmelighed, men den yngre Slægt af Elever, som her er tilstede, kjender kun faa af disse Mænd, der trofast, men stille røgtede deres ansvarsfulde Gjerning, og hvoraf den største Del nu alt længst er død og borte. Jeg skal derfor nøjes med her at nævne, at af de gamle Lærere fra min Skoletid er der, saavidt min Hukommelse slaar til, nu kun faa til­ bage i de levendes Tal, nemlig Ph i l i p F r i e d e n r e i c h , Professorens yngre Eroder, nu Sognepræst i Helsingør, Fysikeren, Professor I l o l t e n , Etatsraad H. P. I l o l s t og Professor Gh r. Ag e r s k o v . Betragtningen af vore Lærere er selvfølgelig anderledes nu end i vor Skoletids Dage; den Gang var det os kjært at udfinde en Særhed hos dem, at aflure dem en Svaghed og at gjøre dem alle mulige Uglspilsstreger og Spilopper; nu staar det klart for os, at den Kundskab; som vi have høstet, om den end til Dels er en Frugt af vort Arbejde, dog ikke mindre er en Frugt af d e r e s Arbejde med os og for os. Og derfor bringer jeg dem nu som Mand den Tak, med Hensyn til hvilken jeg som Dreng sandsynligvis har været noget glemsom! Men ikke mindre Tak end Skolens Lærere skylde vi dens daværende Inspektør, Professor Fr i e d e n r e i c h . De, der have kjendt ham, ville mindes ham som Manden med det lille, krøltoppede Hoved paa den kæmpestore Krop, som Manden med den overlegne Aand og den vidunderlige Evne til at gjennemskue enhver og se, hvad der boede i ham. Vi skylde ham megen Tak ikke alene for hans vækkende Undervisning, men navnlig fordi han forstod at opdrage vore Karakterer. Min Ryg har vel maattet smage hans Spanskrør, og mine Kinder maattet 3 *