545389487

36

rødme under hans vældige Ørefigen, men aldrig har han straffet mig, uden at jeg fuldt havde fortjent det, og aldrig^ bankede han Æresfølelsen ud, men tværtimod altid Æresfølelsen ind i vore Hjærter. Og saa mindes jeg naturlig ogsaa Skolens daværende Styrelse, Direktionen og Undervisningskommissionen, der bestod af en Samling af ældre Mænd, til Dels tidligere Elever af Skolen, i højt ansete Samfundsstillinger. Hver Maanedsdag mødte d e , naar paa Grundlag af de daglige Karakterer Oprykningerne indenfor Klasserne bleve oplæste; hver 4de Marts mødte de til Skolens Iløjtidsfest, livor andre ansete Mænd, som t. Ex. Oe li le ns hl a g e r og J. F. S c h o uw , holdt Festtalen og uddelte Bøger som «Præmier for Flid og Sædelighed«; men desuden mødte de ogsaa, naar vi Fastelavnsmandag, svælgende i Over­ flod af Chokolade og Boller, sloge Katten af Tønden. Men netop det, at disse ældre Mænd saaledes viste sig for os, snart ved Undervisningens daglige alvorlige Gjerning, snart ved Skolens Iløjtidsfest, snart ved Drengenes barn­ lige Leg, det lærte os, hvad de unge have saa godt af al lære, nemlig at bøje sig i Agtelse og Ærbødighed for de gamle. Og nu Undervisningen i Skolen! Ja bedre Under­ visning i Realfagene end i Efterslægten den Gang har utvivlsomt hverken før eller senere været givet i nogen anden af Landets Skoler. Men bedre endnu end selve Undervisningen var den Retning, i hvilken vi i Skolen ledtes til at bruge de erhvervede Kundskaber. Ved at lade Tanken vende tilbage lierpaa, dukke Erindringer op, der blandt andre knytte sig til to af de Lærernavne, jeg før nævnte, nemlig II. P. Ilo ls t s og Chr. Ag e r s k o v s . Holst var Lærer i Dansk, da jeg indtraadte i Skolen. Jeg erindrer endnu en Dag af min Skoletid, saa tydelig, som var det i Gaar, nemlig den 3dje December 1839, Kong Frederik den Sjettes Dødsdag. Om Morgenen traadte