545389487

37

Inspektøren, Professor Friedenreicli, ind i Klasserne og meldte med Taarer i Øjnene: Kongen er død. Vi vare den Gang saa smaa, at vi ej ret vidste, hvad en Konge var, og endnu mindre, hvad Døden var; men med en dunkel Fornemmelse om, at Kongemagt og Folkelykke stod i nært Forhold til hinanden, piskede Taarene os ud af Øjnene, da vi saa, at Professoren græd. Og, da vi ogsaa i Hjemmene fandt Graad og Sorg, gik vi paa den kolde Dag benauede omkring og saa det underlige Syn, at Byens Porte lukkedes, og Tropperne, selv Studenter­ korpset under gamle Oberstløjtnant Malling, stillede paa Alarmpladserne for at sværge den nye Konge Troskab. Men, da saa næste Dag Georg Carstensens Søndagsblad udkom med en Sørgerand omkring de senere saa be- kjendte Linjer:

O Fædreland, hvad har du tabt! Din gamle Konge sover. Et rastløst Liv, til Arbejd skabt, Henskylled Tidens Vover; Et lljærte brast, der banked ømt For Landet og for Folket, — Et lljærte brast, der mildt har dømt Og Dommen mildt fortolket. Og, skjønt den Fremtid, han har skabt, . Dig rige Frugter lover, — O Fædreland, hvad har du tabt! Din gamle Konge sover:

da blev det vor Stolthed, at det saaledes var en af Efterslægtens Lærere, der i sit Digt havde vidst at løse Folkets bundne Tanke. Og, da llolst senere med offentlig Understøttelse rejste til Syden og hjemsendte dejlige Billeder i Vers og i Prosa fra Ischia og Kapri, da var det os, som om vi havde Andel i den Lykke, vor gamle