ArbejdernesLæseselskab_1879-1929

14

A. H. Jentzen, Formand 10/i 1883—ls/9 1885.

Forf. Dr. S. Schandorph.

Det lykkedes efterhaanden at bevæge fremragende Videnskabs- mænd, Forfattere og Kunstnere til at tale og læse i Selskabet. Den Gang tog man 10 Øre i Entré for Ikke-Medlemmer og gjorde det der­ ved muligt for Alle at nyde godt af Selskabets Virksomhed paa dette Omraade. Blandt Foredragsholderne fra hine Aar kan nævnes Prof. Otto Borchsenins og Forfatteren Dr. phil S. Schandorph. Den sidstnævnte omfattede vort Selskab med varm Sympati indtil sin Død ved Aar- hundredskiftet. Dr. Schandorph var en fortrinlig Oplæser, og det var en Nydelse at høre ham læse sine morsomme Noveller med Emner fra Bonde- og Købstadlivet i gamle Dage. Naar Oplæsningen var forbi, nød Doktoren gerne en Forfrisk­ ning sammen med Bestyrelsen. Mange kuriøse Historier gav han da til Bedste, mens hans berømte Latter klang gennem Stuen. I sin smukke Sang ved Schandorphs Bisættelse har Digteren Jeppe Aakjær givet et fortrinligt Billede af ham i følgende Strofe:

»Bedst dog at se ham i en Venneskare, bred i sin Stol; da blev hans Latter høj, som en Fanfare, Øjet som Sol; Viddet sprang Buk hen over Bordets Skaaler, Satyr og Faun med Gubben bytted Plads, medens Lampens Straaler gløded hans Glas.«

Made with