ArbejdernesLæseselskab_1879-1929

30

Folkebogsamlinger Landet over. Nu mente vi at have fortjent at komme paa Finansloven som selvstændig Forening. Et Andragende om et Tilskud paa 1000 Kr. aarlig, varmt anbefalet af Professorerne Harald Høffding og Claudius Wilkens samt Borg­ mester, Etatsraad H. A. Jacobi, blev af Formanden overrakt den da­

værende Kultusminister /. C. Christen­ sen og indbragt i Rigsdagen af Folke­ tingsmand K. M. Klausen. Andragendet blev modtaget med Vel­ vilje, men vort Ønske blev kun halvvejs opfyldt, idet Ministeren i sin Indstilling betonede, at da det udelukkende var Københavnere, der nød godt af Læse­ selskabets Virksomhed, kunde Hoved­ stadens Kommunalbestyrelse passende bevilge den anden Halvdel af Belø­ bet. Vi fik altsaa 500 Kr., hvilket dog altid betød Anerkendelse og Fremskridt. Fra Aaret 1902 erindrer jeg to Be­ givenheder, som jeg kortelig vil omtale.

Afd. Folketingsm. K- M. Klausen.

Prof. Emil Poulsen viste Læseselskabet den Ære sammen med sin Hustru, Fru Anna Poulsen at læse Oehlenschlægers skønne Ung­ domsdigtning »Skt. Hans Aftenspil« op en Søndag i Rømersgade. Der var ved denne Lejlighed en uhyre Trængsel i den gamle Forsamlings­ bygning. Folk stod i Kø helt ud paa Gaden. Og mange Hundrede gik forgæves. Denne Oplæsning vakte adskillig Opmærksomhed, og flere Hovedstadsblade omtalte den i begejstrede Vendinger, hvilket jo var en udmærket Reklame for Læseselskabet. Den 8. Maj, Dr. Schandorphs Fødselsdag, fejrede vi hans Minde ved en lille Højtidelighed i Selskabets Lokaler, hvor et smukt Billede af den afdøde Digter blev afsløret. Digterens Enke, Fru Ida Schan- dorph, var sammen med en lille Kreds af Venner til Stede og gav ved denne Lejlighed det Løfte, at den danske Del af hendes Mands efterladte Bogsamling efter hendes Død skulde tilfalde vort Selskab. Ved Fru Schandorphs Død i 1911 indfriedes dette Løfte. Læseselskabet modtog en værdifuld Boggave til Minde om Smaafolks djærve og varmtfølende Digter. I Begyndelsen af Aaret 1903 følte jeg mine Kræfter svigte som Følge af en alvorlig Sygdom, der var i Frembrud. Den 1. Marts s. A. saa jeg mig derfor nødsaget til at fratræde som Formand.

Made with