ArbejdernesLæseselskab_1879-1929

56

»Det Raben-Levetzauske Fond« 300 Kr., »C. V. Strandes Legatfond« 100 Kr., »Antikvar jul. Petersens Hjælpefond« 300 Kr. og »Julius Skrikes Stiftelse« 100 Kr.

Desuden har Selskabet en Del Fagforeninger staaende som Med­ lemmer. Disse Foreningers Medlemmer har gratis Adgang til Sel­ skabets Foredrag og Oplæsninger. I 1926 fejrede Selskabets ældste Underafdeling, Sangkoret, sit 25 Aars Jubilæum. Sangkoret har altid stillet sig til Disposition, naar Selskabet kaldte. Dets Formand er nu P. C. Adolph Otto. I 1928 havde den »Dramatisk Klub« eksisteret i 20 Aar; den har i Aarenes Løb ogsaa været en god Støtte for Selskabet og har, efterat Familiesammenkomsterne i Klublokalerne er blevet til, medvirket dér. Desuden har den forskellige Gange arrangeret Forestillinger, hvis Overskud delvis tilfaldt Selskabet. Klubbens Formand er Kemigraf Edv. Johansen. Den i 1904 stiftede Skakklub udtraadte i 1916, grundet paa Lo­ kaleforholdene, og omdannedes til den endnu eksisterende »Arbejder­ nes Skakforening«. Efter Ejendomskøbet stiftedes en ny Skakklub, der i de forløbne Aar har hævdet Selskabets Navn med Ære i ad­ skillige Kampe med andre Skakforeninger. Formanden er Dines Han­ sen. I 1928 blev der stiftet en selskabelig Klub, der har forstaaet at samle Ungdommen indenfor Selskabet til Sammenkomster, Cykleture og Idræt og virker derigennem ogsaa til Fremme af Foreningslivet indenfor Selskabet. Dens Formand er B. Heimann. Medlemstallet er desværre i Aarene 1926— 27 og 1927— 28 dalet med ca. 150 aarligt; derimod viser det sidste Aar kun lidt Nedgang, saaledes at Selskabets Medlemstal nu ved Jubilæet er ca. 825. Naar Selskabet nu fejrer sit 50 Aars Jubilæum, og vi da ser, hvorledes Selskabets Virksomhed er, kan man, selv om Medlemstallet er gaaet tilbage, kun ønske og haabe, at der atter maa komme bedre Tider for vort kære, gamle Selskab. Hermed er denne lille Skildring ført op til Nutiden. Forinden den slutter, bør der udtales en hjertelig Tak til de mange, som har ydet Læseselskabet Støtte gennem Aarene. Tak til Videnskabsmændene, som delagtiggjorde os i deres Kundskab, Tak til Skuespillerne og til

Made with