ArbejdernesLæseselskab_1879-1929

94

En anden handler om den huslige Kvinde, Arbejderkvinden, hende, der maa bære det tunge Læs i Hjemmene.

»Hil være dig, Rose, med Farven saa skøn — vor trofaste, syslende Kvinde, — vi synger din Pris, og vi venter vor Løn, mens Dagene sagtelig rinde. Ja, ræk os kun din bløde Haand og Kind, og lad os se dig ret i Øjet ind. Ja, uden dit trofaste Følgeskab vi vejvilde om monne drage, vi Læsefolk taaler ej saadant et Tab, thi da blev vi ynkelig svage. Saa tømme hver Ridder da sin Dames Skaal — hende, som ej er rendt fra Bog og Naal.« —

Kasper Haiiser. Udflugten Juli 1900. Under ovenstaaende Pseudonym vil man let kende L. P. Hansen. Og endelig er der denne om Moderen:

Hvor Ungdom staar Vagt, med det bedste i Pagt, er der Brug for de stærkeste Kræfter i Livet;

og du kender dit Kald, mellem Levendes Tal

er du den, hvem den skønneste Gave er givet. Du skal føde os Slægter med Vilje og Evne, som i fredelig Syssel mod Fremtiden stævne,

som kan dyrke vor Jord, saa det spirer og gro’r, og det vælder af Lykke og Sol, og hvad godt, man kan nævne. Saa lær dem at tro, at det gode vil gro, thi kun Raahed og Splid lægger Landene øde; at vi elsker vor Bro’r, hvor han færdes paa Jord, og vi hader den Aand, i hvis Navn han maa bløde; at Kampen bør staa om at vinde lidt Glæde for Smaamandens Liv, i det usleste Stræde. Det er Ungdommens Sag, og vil sejre en Dag, — det er Kvinden hos os, der skal forrest i Rækkerne træde.

Et tidligere Medlem. Oktbr. 1916.