ArbejdernesLæseselskab_1879-1929

96

F I L O S O F E N FRA MA G S T R ÆD E

Hvem kendte ikke den lille graa Mand, der for nogle Aar siden var et muntert Fysiognomi i Københavns Ansigt. Han havde store, vandblaa, troskyldige Øjne og hvidt Haar, der i lange Bølger hang ned over hans Skuldre. Hans fattige graa Tøj var sammenholdt omkring Livet af en Seglgarnssnor, og i Haanden havde han en lille Spand, i hvilken han hver Dag hentede sin Mad fra Kvindernes Køkken. Det var fhv. Vinkyper Chr. Christensen, bedst kendt under Navnet »Filosofen fra Magstræde« — en københavnsk Gadeoriginal i Rang med Jomfru Tidsfordriv og Scheibelein. Man sagde, at en københavnsk Vinhandler holdt ham med Tøj, — men saa har han gjort det forbistret daarligt. Maden hentede han, som sagt, gratis i Kvindernes Køkken, og Magistraten, hvad der vel vil sige Fattigvæsenet, sørgede for hans Ophold; han boede i Mag- s,tiræde 4. I de sidste Aar af sit Liv blev han Bladforhandler og stod og falbød sine Blade udenfor »Industrikafeen« paa Vesterbrogade. Den Indtægt, han fik herved, beholdt han dog ikke selv, men lod tilflyde »Foreningen til Kønssygdommenes Bekæmpelse«, som han af en eller anden Grund interesserede sig stærkt for. Saa vidt vi husker arvede denne Forening ogsaa en Sum Penge, som han havde skrabet sig sammen. Denne Original var i nogle Aar — i Midten af Halvfemserne — Medlem af Arb. Læseselskab. Der var noget om at kalde ham for »Filosofen«, thi han var en meget belæst Herre, der pløjede vort Bibliotek igennem paa Kryds og Tværs. Kun norsk kunde han ikke lide at læse, og de norske Bøger i Biblioteket klagede han over, de var ham for affekterede; han be­ klagede den Tid som spildt, hvilken han havde anvendt paa at læse dem. — Christensen kom meget paa Læsestuerne for at læse Bladene, og her fik han fat i Læseselskabets Klage- og Forslagsprotokol. Og dette blev en ren Lækkerbidsken for ham, thi fra nu af fyldte han denne Bog, Side op og Side ned, med stærkt kværulerende Forslag og Klager over Bestyrelsen. Vi har ment os berettiget til, for Kuriositetens Skyld, at frem­ drage noget af alt det, han skrev sammen; ikke for at haane en fattig