591769790

145 hun ingen Brænde havde. — De maa selv gaa op og pille sam­ men, hvad de kan finde af brændbart paa Øen. Skibsfolkene maa om Natten nøjes med et Hul med Straalejer, Straaet bliver ikke renset hele Vinteren igennem og er derfor fuldt af Utøj og Uren­ lighed. Mangelen paa Proviant er stor, saa Nøden ofte tvinger dem til at tage Køerne fra Stalden, slagte dem paa Stedet og koge Suppe paa Kødet med bare Vand. Det overflødige af Smør og andre Produkter sælger Enken nemlig om Sommeren. Og her kan Rejsende om Vinteren blive nødte til at opholde sig i flere Uger i Træk. Smakkerne selv er ogsaa skrækkelige; de tilhører Rhederier, der udgør et Laug, der deler Overskuddet imellem sig. Selvfølge­ lig er Søfolkene lidet kyndige, naar man ved, at Skipperen faar 12 Sk. daglig, Matroserne 10. Og desuden skal de gratis befor­ dre kongelige Transporter over Vandet. — Hennings er en saa troværdig Mand, at der ikke er Tvivl om, at han ikke som Sati­ rikerne overdriver. Folk var ej heller saa glade for at rejse. De maatte altid ud­ rustes voldsomt med varmt Tøj og maatte endda prise sig lykke­ lige, naar de ikke Tik Træk i de utætte Deligeneer eller en Skylle Regn paa en aaben Vogn, rent bortset fra de Ubehageligheder, der mødte dem paa Søen, eller naar de laa over paa en elendig Gæstgivergaard, hvor Maden var grufuld, og Sengene om muligt endnu værre. En af Publikum højt priset Bekvemmelighed, der saa Dagens Lys og voksede sig stor i denne Periode, var Adressekontoret. Det var oprettet af den berømmelige Holck, som vi kender fra Wessels Vers: Agent Holck, de fattiges Tolk, Sygekassens Patriark, her jeg sender dig en Mark, i det Haab, at Himmelen giver en Dukat igen. Da hele denne Mands Liv er karakteristisk for Tiden, skal vi, inden vi gaar til Adressekontoret og dets Nytte, tillade os at stifte Bekendtskab med hans Person, saaledes som den af en vel­ villig Samtid skildredes til hans Æreminde ved hans Død i 1783. K. Bokkcnlieuser: Saa By som Borger. 10