591769790

45 P. S. i dette øyeblik inkom 500 Rd. som de siger er efter en Anviisning, som du har laant paa til Italienerne« (lier staar et ulæseligt Navn). Brevet aander, som man Vil se, levende Sympathi for Manden, hans Gerning og det fælles Hjem; men udover dette er der intet. Hun er ham »evig hengiven«, men man er, naar man virkelig elsker, ikke sin Mand »hengiven«, det Udtryk findes slet ikke i Kærlighedens Ordbøger. Som Tiderne imidlertid er gaaet, er hun vokset sammen med Manden i en fælles Interessesfære, og der har de fundet hinanden i »Hengivenhed«. Men Tiderne medfører ogsaa her andre Forhold. Dette Ægte­ pars Datter er netop den Kaptajn Saint-Aubains Hustru, som vi omtalte i forrige Kapitel. Ogsaa fra hende foreligger der en Række Breve fra Ægteskabstiden, som viser, hvilke friske og duftende Blomster et Ægteskab kunde skyde, naar det var grundet paa Kærlighed og paa frit Valg. Den lille Frue har været gift i 3 Aar, da hendes Mand i 1800 kommanderedes til Helsingør, fordi Englænderne er bievne lidt urolige, og man frygter Krig. Ægteskabet er allerede velsignet med 2 Sønner, hvoraf den ældste, Andreas, opkaldt efter Mor­ faderen, er den vordende Forfatter Carl Bernhard, nu 2 Aar gi.*) Ligesom vi gjorde med Forlovelsesbrevene, vil vi her søge gennem et Udtog af Brevene at faa et Billede af Forholdet mellem dette lykkelige Ægtepar, idet vi citerer: »Min eiegode Mand! Gud bevare dig, du heste Mand, om ikke for min Skyld, saa for dine kiere Børns. Andreas kyssede igaar dit Portræt mange Gange. De taler her om nogle og tredive Skibe, som skal ligge heromkring, enhver saadan Efterretning ængstiger mig, og dog ønsker jeg kun, at jeg bestandig kunde høre, hvorledes det gaar, og vover ikke at spørge derom . . . . Haslev siger, han troer ikke, der bliver løsnet et Skud; men hvor kan de vide det, de vil kun bedrage mig eller tænker ikke ret over det, og, Gud, der er ingen, som har en Mand der. Vore Børn smiler; det vilde trøste mig, om de kunde deele min Sorg. Men hvorfor skal jeg mis­ unde dem den Lykke, de nyder, den kan kun altfor snart for*) Som et smukt Supplement til disse Breve kan læses Carl Bernhards fine Skildring af Moderen i »En gammel Herres Erindringer«.