591769790

54 den voveligste Gerning, som en Fælde, hvori Tosser fanges. Tode mener i Henhold til sit Løfte til Døtrene at burde bevise, hvor­ ledes »nogle betydelige Maladier hos Mandfolk af Middelstanden kun kan kureres ved Ægteskab.« Han taler kun om Ægteskaber, der medfører indbyrdes og udvortes Harmoni; uden al Trætte behøver det dog ikke at være: »En maadelig Ærgrelse befordrer Fordøjelsen, et Forlig efter lidt Ufred har sine Sødheder.« Mange magre, tynde, tørre Mandspersoner bliver fede og fyl­ dige, naar de bliver gifte. Mange Skrantninger »erlange« i en sund og frisk Hustrus Arme den Styrke og Helbred, Lægerne ikke kan skaffe. Noget af Grunden er ogsaa den, at Maden bliver lavet bedre til af en Hustru end i et Spisekvarter. Herpaa følger saa en dra­ stisk Skildring af Datidens offentlige Spisehuse og »sluttede Borde«, hvorved forstaas mere private Middagsabonnementer. Der er ganske vist enkelte, som Eisen i St. Kirkestræde, som har god Mad, men han er dyr. Men ellers er det skrækindjagende, hvis man skal tro Skildringen: »Undertiden ved man ikke, om man skal takke Dyreriget eller Planteriget for det, man har for sig. Undertiden spiller Retterne en ordentlig Maskerade. Ragout gar­ neret med Frikassé gør ligesaadan Kontrast som en Kardinal, som danser med en Amagerkone. Ja, Kød ligger ofte skjult under en Skikkelse af Grønt, og naar man tænker at spise Fisk, faar man Skinke. Disse Maskerader har deres økonomiske Nytte. Naar en Fugl har været saa ofte paa Bordet, at den undser sig for at komme for Gæsternes Øjne, saa svøber man den ind i en god, tyk, uransagelig Sauce eller adskiller den og stikker Parterne under de andre Retter, ligesom man kan fordele uanseelige Re­ krutter iblandt Regimenter. Tit er Kokkene desuden saa uvidende, at de tager en Kat for en Kanin, Asenindens Føl . for en Kalv, Ravne og Krager anser de for Agerhøns og Duer. O I prisværdige Mandinder, som vort utaknemlige Køn kal­ der Rasmusser! Under Eders skarpe Øjne er Gryderne rene, og Maden ublandet. I vaage over Eders Tjenestetyenders Fingre og Eders Mænds Helbred. I sørger for, at denne aldrig lider ved nogen anden end — Eder selv!« Men er man gift, kan man spise efter sin Smag, man kan faa sine Livretter og rig Afveksling. Og veksle skal man, ellers gaar det galt med Maven, har man ikke i et Aar faaet Ærter og Ivaal,