AssistensKirkegård_1760-1960

HE NN I NG V A L E U R L A R S E N

fremgår af gravstedets placering. Dens ældste medlem her i lan­ det, J. H. Wasserfall fra Langenberg, var diakon ved Den refor­ merte Kirke. Hans søn, båndfabrikant og kattuntrykker Peter Wasserfall, var så dygtig og heldig en forretningsmand, at han ved sin død i 1782 efterlod sig »3 tønder guld«. Han ejede dels et hus på Købmagergade - nuværende nr. 7 - dels ejendommen »Carlsminde« i Søllerød. Tre gange var han gift og havde syv børn, hvoraf to sønner. Den yngste af disse var Johannes, som ved sin død 18. juni 1806 var 33 år gammel og teologisk stude­ rende. På dette tidspunkt var begge forældrene for længst døde, og broderen, Peter, havde fortsat familiens handelstraditioner som grosserer. Johannes var ugift og havde egen lejlighed i Klare- boderne. Velhavende har han været, og et par af hans søstre var gift ind i bourgeoisiet, den ene med amtmanden over Roskilde amt, højesteretsassessor M. Treschow, den anden med den senere gehejmestats- og justitsminister P. C. Stemann. Intet under, at den rige yngling fik en prægtig grav. I løbet af de første hundrede år gik det skønne tempel sin op­ løsning i møde. I 1907 var gravmælet forvitret og søndret, og et skilt med »Hjemfaldet« bebudede gravens nedlæggelse. Heldigvis havde man netop da vedtaget, at værdifulde gamle gravmæler skulle istandsættes og vedligeholdes af det offentlige, hvis de ikke sikredes på anden vis. Derved reddedes det skønne monument, selv om det varede en rum tid, før restaureringen faktisk fandt sted. »Dannebrog« kan i 1908 fortælle om gravmælets forfald. Stængerne er brudt fra, urnen væltet, sokkelstenene synker og falder fra hinanden, mens græs og efeu breder sig — og skiltet med »Hjemfaldet« er stadig ikke fjernet. Endnu i 19 10 omtales graven som forsømt, og først i 19 12 meddeler »Ekstrabladet«, at Begravelsesvæsenet har ladet Wasserfalds monument restaurere,

102