AssistensKirkegård_1760-1960

H E NN I NG V A L E U R L A R S E N

i »Hippodromen« på Nørregade i foråret 1857, lige inden byg­ ningen omdannedes til »Folketeatret«. Senere levede han som rentier i Rosenvænget. - Skrås bag denne grav ses en anden med et jernkors, der står isoleret i gruset bag et jernrækværk. På lågen læses: Charles Hinnés Familien-Begråbnihs. Det er købt fra 1855 til 1955, men senere fornyet til 1979 - ligesom det før nævnte gravsted. Korset melder, at »Hierunter ruht unsere liebe Mutter, die Direktorinn Franzisca Hinné, geb. Zinsberger. 17 8 9 - 1855«.150 Fornyelse af gravstederne var noget, myndighederne opmun­ trede til, ja, i 1828 havde man bestemt, at man ved hver fornyelse kun skulle betale det halve af forrige gang. For de første 20 år var betalingen 40 rdl. Derefter skulle den de følgende gange være: 20 rdl., 10 rdl., 5 rdl. o.s.v. Da nu visse folk hurtigt regnede ud, at man aldrig ville kunne komme til at betale mere end højst det dobbelte af de oprindelige 40 rdl. —og ikke engang det, efter­ som man ved at addere det halve hver gang aldrig vil nå til det dobbelte af det oprindelige tal, var der flere, der tilbød at købe grave på evig tid for 80 rdl. - og Kancelliet billigede det. På afde­ ling A findes da også adskillige gravsteder, der er erhvervet for bestandig. (Se s. 55). Almindeligere var det dog, at man —som i tilfældet Hinné - købte gravsted på 100 år. Først i 1860 blev en tidsbegrænsning indført.151 Der ligger på denne afdeling en del artister begravet, bl. a. et så berømt navn som Casorti, hvis grav for længst er sløjfet. Hinné var altså cirkusdirektør. Roat var linedanser og født i Holland. Den 12. juni 1827 gik han - med tilbundne øjne - ad en stramt udspændt line fra Rosenborg eksercerplads op til slotstårnet. Be­ givenheden overværedes af en talrig menneskeskare; »Farimags- veien saavelsom Glaciet henad Stadsgraven vare besatte med Til­ skuere«. Det var anden gang, Roat udførte sit kunststykke, der var noget enestående i samtiden. Da han nu skulle stige ned igen

1 04