AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

i det 19. århundredes internationale sprogforskning. I næsten alle sine mange arbejder har han brudt nye veje, men kun tre af hans indsatser skal her fremhæves: Det var Rask, der ved sit prisskrift »Undersøgelse om det gamle Nordiske eller Islandske Sprogs Oprindelse« blev den egentlige grundlægger af den mo­ derne sammenlignende sprogvidenskab. Det var Rask, der med sin retskrivningslære gav stødet til mange af de reformer, der senere er blevet gennemført - lige til »bolle-å’et«. Endelig var det Rask, der fra sin store rejse til Indien hjemførte de uvurderlige skatte af sjældne, østerlandske manuskripter, der nu drager frem­ mede videnskabsmænd til Det kongelige Bibliotek. En sprogvidenskabsmand er imidlertid specialist; hans arbejder læses kun af de få, så han har ikke megen udsigt til at vinde popu­ laritet. Det er karakteristisk for vurderingen, at ved Thorvaldsens hjemkomst i 1838 strømmede hele det officielle Danmark ud til toldboden for at tage imod ham - som det kan ses på Sonnes frise; men da man to år efter, bl. a. gennem dagbladene, opfor­ drede til at yde bidrag til et mindesmærke for Rask, blev del­ tagelsen bemærkelsesværdig ringe. Flere af de videnskabsmænd i Norge og Sverrig, man henvendte sig til, svarede overhovedet ikke, og mellem de 130 enkeltpersoner, der reagerede, fandtes ikke een af de københavnske digtere - hvorimod både Hauch og Ingemann fra Sorø og det islandske litterære selskab —, ingen bildende kunstner eller komponist, som i det hele taget næsten kun en række af Rasks kolleger og elever. Hverken Oehlenschlåger eller Thorvaldsen, Grundtvig eller Weyse, H. C. Andersen eller Eckersberg og Marstrand findes på listen. Rask har næppe været populær. Indesluttet, nervøs og sårbar, som han var, havde han svært ved at falde til i studenternes gemytlige cirkler. Hjertensgodhed og beskedenhed var ikke nok. Hans mistænksomhed, der - takket være sygdom - udartede til

1 07