AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

Afdelingerne F og G var assistenskirkegårde for Trinitatis Kirke, i hvert fald for størstedelens vedkommende og med de stadige byttehandeler in mente. Denne del af kirkegården lå længst væk fra byen og var følgelig mest øde. Det var hovedsagelig herude, vagabonderne huserede det 19. århundrede igennem, men her var også fristed for dyr. Endnu i vore dage er dyrelivet rigt herude, men dengang, da kirkegården lå i landlige omgivelser, var det vel endda frodigere. Krybskytter gik på jagt mellem gravene og skød harer og agerhøns. Det var i århundredets midte, før bygge­ riet på Nørrebro tog fat.161 Ved indgangsporten fra Nørrebrogade lå i sin tid et material- hus, der brugtes til brændsel; men selv her anbragte man om vinteren kister. Huset er nu for længst nedrevet.162 Ved hovedgangen, der fra denne port fører mod syd, ser man på den anselige gravsten over Charlotte Christine Rothe en ældre form for verset på Ida Wildes grav. Charlotte Rothe var faster til digteren Paludan-Müller og Tyge Rothes svigerdatter. Mellem de mange symboler på monumenterne herude er - næst korset - ankeret det populæreste. Man yndede i den grad dette håbets tegn, at man endog enkelte steder anbragte regulære skibsankre på gravene. Bag Colbiørnsens grav findes f. eks. et, og her i hovedgangen ligger der et anker på retshistorikeren, professor J. E. Larsens grav, hvor tilmed korset ses i relief på det store granitmonument. Den beskedne, lysegrå natursten med korset på biskop Myn­ sters grav svarer dårligt til den uhyre anseelse, biskoppen nød i sin samtid, og til hans betydning for guldalderens kultur- og kristenliv. Ganske anderledes pompøst er Bissens monument over P. O. Brøndsted på hjørnegravstedet til vejen langs sydmuren. Brøndsteds profil er gengivet i haut-relief, så ophøjet, at man næsten også ser hovedet en face. Dette portræt er anbragt på en