AssistensKirkegård_1760-1960

H E N N I N G VALEUR LAR S EN gård« og nøjedes med at tale om »Assistens« eller endog »Assi- stensen«. Der ligger altså allerede i navnet lidt af stedets historie.2 Egentlig er assistenskirkegård jo slet ikke noget navn. Det er en fællesbetegnelse. Der var adskillige assistenskirkegårde, i hvert fald lige til 1760. De var nødvendiggjort af forholdene. I middelalderen begravede man de afdøde i selve kirkerne, helst så nær alteret som muligt. I nødsfald benyttedes urtegårdene uden­ for; kun forbrydere udelukkedes. Dette førte naturligvis til over­ fyldning, ja i den grad, at man måtte grave ligene op og flytte dem, når nye skulle til. Mindst 25 kirkegårde havde byen haft, da pesten i 1 7 1 1 pludselig bragte en krise i forholdene, så man undertiden måtte begrave indtil fem kister oven på hinanden, medens ligene nogle steder - f. eks. på skibskirkegården —lå ube­ gravede hen. Der var ufremkommeligt på urtegårdene. Man for­ søgte begravelser i ulæsket kalk, men det hjalp ikke. I kirkerne var ligstanken forfærdelig og næppe bedre udenfor. Så greb man til at affyre kanoner for at sprede den grufulde os. Omsonst! Man tog gamle kirkegårde i brug på ny. Det forslog ikke. Endelig var det så, at man oprettede fem assistens— d.v.s.: hjælpe— kirke­ gårde, og de hjalp - ikke mindst fordi pesten hørte op.3 På disse fem kirkegårde begravedes i et halvt århundrede den fattige del af befolkningen. Det er som et »memento« til myn­ dighederne, at overklassen vedblivende ønskede at begraves i kir­ kerne. Også de utallige forsyndelser mod fredhelligheden varsler ilde.4 I slutningen af i75o ’erne havde forholdene atter forværret sig. Kirker og kirkegårde var overfyldte, og den 2. maj 1757 skrev magistraten til Kancelliet herom og foreslog en kirkegård uden for byen. Allerede Holmens og Garnisons Kirkegårde var - hen­ holdsvis i 1666 og 1 7 1 1 - lagt uden for Østerport. De fem - eller nu: syv - assistenskirkegårde lå næsten alle nær byens udkanter,

10